
Ligestilling efter 100 år: Det kan blive endnu bedre
– Det er vigtigt at sende budskabet om, at vi endnu ikke er i mål med ligestillingen. Stemmeretten til kvinder var et kvantespring, men her 100 år efter har både mænd og kvinder stadig meget ligestilling til gode, siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard.
Hun og formand for FTF, Bente Sorgenfrey fremhæver bl.a. uligeløn, et alt for kønsopdelt arbejdsmarked og en ekstremt skæv fordeling af barselsorloven som områder, der trænger til forbedringer.
– Det kønsopdelte arbejdsmarked modvirker, at arbejdsmarkedet er fleksibelt for begge køn, og dermed går samfundet glip af et stort udviklingspotentiale. Hvis vi nedbryder det kønsopdelte arbejdsmarked, medvirker vi både til at fjerne lønforskelle mellem mænd og kvinder og til, at den enkelte i højere grad kan udnytte sit eget potentiale i både arbejds- og familieliv, siger Bente Sorgenfrey.
Bliver forhåbentlig set af mange
Hun og Lizette Risgaard håber, at filmen ”Det kan blive endnu bedre” vil blive set og brugt af så mange som muligt.
– Filmen vil forhåbentlig sætte gang i god debat, i familierne, på skoler, uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Ligestilling er en grundlæggende værdi for os danskere. Vi skylder hinanden at værne om – diskutere – og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i vores samfund. Det bliver vi alle sammen rigere af, siger Lizette Risgaard.
– Det er vigtigt, at vi får fat i særligt de unge, så de ikke nødvendigvis vælger, som deres forældre gjorde. Det håber jeg, filmen vil fremme, siger Bente Sorgenfrey.
Om filmen
Det kan blive endnu bedre er en debatfilm, der sætter fokus på køn og ligestilling 100 år efter, kvinderne fik stemmeret.
Filmen udspiller sig igennem fire myter, der hver især stiller spørgsmålstegn ved, om vi i 2015 er helt i mål med ligestillingen. Hvordan ser det fx ud, når det gælder ligeløn, barsel, lederposter og det kønsopdelte arbejdsmarked?
Filmen er blevet til med støtte fra Folketingets Grundlovspulje, LO, FTF, 3F’s Medie- og Kulturfond, Dansk Magisterforening og Djøf. Filmen er instrueret af Kathrine Windfeld og i filmens hovedroller ses Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff. Derudover medvirker bl.a. Professor Nina Smith, socialpædagog Manu Sareen, murer Mattias Tesfaye og politiker Johanne Smith-Nielsen
Filmen får premiere den 5. juni (forpremiere den 4. juni). Hele filmen varer ca. 30 minutter, men det er også muligt at udvælge én eller flere af de fire myter og vise dem hver for sig.
Filmen stilles gratis til rådighed.
Se den første af i alt fire små film om familien Boftoft/Wulff her
Du kan downloade film-plakaten her
Hvis du gerne vil vise filmen og have tilsendt film-materiale, skal du kontakte Amalie Dammand Nielsen, LO adn@lo.dk eller Martin Møland Nielsen, FTF, mani@ftf.dk
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.
LO • Landsorganisationen i Danmark