Nyhedsbureauet Newspaq skifter navn til Ritzau Fokus
6.5.2015 10:10:47 CEST | Ritzaus Bureau A/S | Pressemeddelelse
”Vi vil gerne binde Fokus tættere på Ritzaus Bureau som datter-bureauet, der servicerer medier og virksomheder med særnyhedstjenester, som ligger uden for den generelle nyhedsstrøm. Med navnet Ritzau Fokus vil vi gerne signalere, at vi fokuserer på særtjenester og emner som for eksempel rejser, underholdning og privatforbrug,” siger Sten Blindkilde, direktør i Ritzau Fokus.
Nyhedsbureauet Newspaq blev i april 2012 opkøbt af Danmarks største nyhedsbureau, Ritzau. Senere flyttede Newspaqs redaktion ind i lokaler hos Ritzaus Bureau i Store Kongensgade 14 i København.
Ritzau Fokus fortsætter med den udvikling, som blev påbegyndt efter salget til Ritzaus Bureau. Blandt andet er Newspaqs og Ritzaus Bureaus underholdningstjenester lagt sammen og er i dag vokset fra en håndfuld kunder til at være landets største underholdningstjeneste med et tocifret antal kunder.
Ritzau Fokus leverer også specialnyhedstjenester, der fokuserer på blandt andet privatøkonomi, rejser, videonyheder og content marketing.
”Ritzau Fokus er bureauet for nichemedier, der har brug for indhold til en snæver målgruppe, særnyhedstjenester inden for specifikke områder til etablerede medier og indhold til virksomheder i form af content marketing. Det gør vi under samme parole som Ritzaus Bureau med troværdighed og grundighed som adelsmærker. Derfor giver det rigtig god mening for os at vise, at vi er en del af Ritzau, men med fokus på markedet, der findes ved siden af generelle nyheder,” siger Sten Blindkilde.
Blandt kunderne finder man flere af landets største medier som Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Avisen.dk, Fynske Medier og Nordjyske Medier. Der leveres også nyhedstjenester til TDC, Microsoft og 3F.
Kontakt
Sten Blindkilde, direktør, 3330 0302 sbl@ritzau.dk
Kontakter
Lars VesterløkkeChefredaktør og adm. direktør
Salg
Tlf:33 30 00 00salg@ritzau.dkInformation om Ritzaus Bureau A/S
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Ritzau henter ny økonomidirektør med DR-baggrund29.4.2026 15:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Anders Kern Boje bliver ny økonomidirektør i Ritzau fra august. Han kommer fra en stilling som underdirektør i DR Nyheder.
Ritzau lancerer ny AI-assisteret radiomanus-tjeneste22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau introducerer nu en ny radiomanus-tjeneste, der gør det lettere for radiokunder at omsætte nyhedsindhold til færdige udsendelser – hurtigt og tæt på deadline.
Ritzau henter ny kommerciel direktør med erfaring fra KMD17.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau, efter at den tidligere direktør Lars Gudbrandsson stoppede ved udgangen af marts for at blive adm. direktør i Det Nordjyske Mediehus.
Ritzau øger driftsoverskuddet16.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau har i 2025 øget driftsoverskuddet med 55% fra 3,5 mio. kr. til knap 5,5 mio. kr. Det fremgår af årsrapporten, der netop er blevet godkendt ved den årlige generalforsamling.
Ritzau indgår samarbejde med politiet13.10.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Politiet vil fremover udkomme med deres operative meddelelser på Ritzaus platform, så de når direkte ud til redaktionerne. Det sker som led i politiets beslutning om at forlade det sociale medie X.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
