
Vand og husly til jordskælvets ofre i Nepal

Mission Østs eksperter er lige nu ved et epicenter for weekendens voldsomme jordskælv i Nepal. Der meldes om over 50 efterskælv efter jordskælvet lørdag, der dræbte mindst 4.700. Tusinder er kvæstede af nedstyrtende bygninger, hundredtusinder er hjemløse, og over en million mangler mad i det fattige land.
Mission Øst arbejder nu i fire landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet nordøst for Katmandu. De lokale myndigheder har givet Mission Øst ansvaret for området som eneste hjælpeorganisation.
Sindhupalchowk har det højeste antal døde i forhold til indbyggertallet. Op til 90 procent af husene er ødelagt i en grad, så de ikke egner sig til beboelse og risikerer at styrte sammen ved de hyppige efterskælv.
I alt 2228 familier er nu hjemløse i de fire landsbyer Bothechaur, Haibung, Thokani og Sindukot. Omkring 13.000 mennesker er direkte berørte af katastrofen i de fire landsbyer.
Mission Øst er på pletten lige nu og sørger for akut nødhjælp til de mange, som har mistet både hjem, familie og førlighed. Bl.a. uddeles presenninger for at give husly til hver af de berørte familier. Og eksperterne medbringer vandrensningstabletter nok til 720.000 liter drikkevand.
Mission Øst har arbejdet med katastrofeforebyggelse i Nepal siden 2009, kender de lokale myndigheder og samarbejder tæt med den lokale NGO Nepal National Dalit Social Welfare Organisation (NNDSWO), som længe har arbejdet netop i Sindhupalchowk-distriktet.
Hjælpen rækker videre end vand og husly – for Mission Øst arbejder tæt sammen med Tearfund og med Medair, som har speciale i akut lægehjælp til kvæstede og sårede efter katastrofer. Det gør, at danske givere for under 10.000 kroner kan oprette en veludstyret nødklinik og for kun 1.000 kroner kan sponsorere en sundhedspakke med medicin og hygiejneartikler til 100 personer.
Nøgleord
Kontakter
Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner er i daglig forbindelse med Mission Østs medarbejdere i Nepal. Han stiller gerne op til interview om den helt aktuelle situation efter jordskælvskatastrofen.
Pressekontakt: Svend Løbner, mobil 28 707 703.
Billeder



Links
Information om Mission Øst
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.