
Spar Nord Leasing imødekommer stor efterspørgsel

Ifølge de seneste tal fra brancheforeningen Finans & Leasing, havde det samlede leasingmarked en fremgang på 20 procent i 2014 set i forhold til gennemsnittet af de foregående fem år.
Den positive udvikling har smittet positivt af på Spar Nord Leasing, som blev etableret for seks måneder siden, hvormed Spar Nord tog initiativ til at genskabe en position på det danske leasingmarked.
Siden 1. oktober har Spar Nord Leasing lavet mere end 400 nye leasingaftaler, og ifølge direktør Jens Peter Madsen er antallet af aftaler langt større end først forventet:
- Vores antagelse om, at der blandt mindre og mellemstore virksomheder har manglet et leasingselskab, der for alvor satser på den personlige dialog og en høj grad af tilgængelighed, har vist sig at holde stik, siger han og fortsætter:
- Så sagt med vanlig jysk beskedenhed er vi godt tilfredse med tilgangen af kunder – både de kunder som kender os fra tidligere og de kunder, som for første gang stifter bekendtskab med os.
Initiativet til etableringen af Spar Nord Leasing kom tre år efter, at Spar Nord som følge af forringede fundingforudsætninger i 2011 valgte at sælge Finans Nord Easyfleet A/S og overdrage de fremadrettede aktiviteter i Finans Nord A/S.
Personlig dialog med kunderne
Spar Nord Leasings tilgang til kundehåndtering er blevet godt modtaget blandt kunder og leverandører. Ifølge kundechef Johan Kjeldsen, der er ansvarlig for landbrugsvirksomhed i Spar Nord Leasing, hænger det sammen med rådgivernes solide brancheerfaring:
- Når jeg har haft dialogen med kunden, handler det om at skrue en aftale sammen, som passer til kundens behov og likviditet. Og det er netop de skræddersyede løsninger og den korte vej til beslutninger, der gør forskellen hos kunden, siger han og tilføjer:
- Desuden er det en fordel for kunden, at de kan komme direkte igennem til os, når de står hos forhandleren med et konkret spørgsmål. Der oplever vi, at kunderne lægger vægt på at tale med en person, der rent faktisk kan tage en beslutning og kender deres situation.
Spar Nord Leasing beskæftiger ind til videre 16 medarbejdere, der til sammen dækker hele landet.
Som en del af Spar Nord-koncernen deler Spar Nord Leasing hovedsæde med banken på Skelagervej i Aalborg.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Direktør, Jens Peter Madsen, Spar Nord Leasing. Telefon 2141 8875 og e-mail jpm@sparnord.dk.
Kundechef Johan Kjeldsen, Spar Nord Leasing. Telefon 2527 1493 og e-mail jok@sparnord.dk.
Billeder
Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.