
Regeringen stiller urimelige ammoniak-krav
Med en netop offentliggjort analyse fastholder regeringen sin europæiske enegang med en målsætning om, at Danmark frem mod 2020 skal have reduceret sin udledning af ammoniak med 24 pct. i perioden fra 2005. Det er fire gange højere end EU-gennemsnittet.
Danmark er i forvejen med helt i front i Europa, når det gælder om at reducere udledningen af ammoniak fra dyrene i de danske stalde.
Analysen fra Københavns Universitet har ligget klar siden juni sidste år, men offentliggøres altså først i dag, og Landbrug & Fødevarer er nu gået i gang med at kulegrave indholdet.
- Foreløbig må vi konkludere, at rapporten blandt andet er baseret på nogle urealistiske forudsætninger om brug af miljøteknologi, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
I forgårs afsatte regeringen 852 mio. kr. fra landdistriktsprogrammet til investeringer i moderne kvæg- og svinestalde, og udmeldingen fik ros med på vejen af Landbrug & Fødevarer.
- Jeg tvivler på, om der overhovedet er plads til vækst, når regeringen vælger at fastholde et krav om 24. pct. ammoniakreduktion. Vi risikerer, at landbrugsproduktionen i stedet flytter til lande, hvor kravet til udledningen af ammoniak er langt mindre, siger Lars Hvidtfeldt.
Ideen med EU-direktivet om at reducere den europæiske udledning af ammoniak er, at gøre luften omkring os renere. Derfor forekommer det paradoksalt, at den danske udledning skal reduceres med 24 pct. i perioden 2005-2020, mens det samlede reduktionsmål for EU ligger på 6 pct. og for eksempelvis i Tyskland på 5 pct. I Polen er der derimod mulighed for at øge udledningen frem mod 2020.
Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at samfundet går glip af en årlig eksport på 7,5 mia. kr. og 11.000 arbejdspladser, hvis de 24 pct. realiseres.
- Vi tror simpelthen ikke på, at reduktionen på 24 pct. kan nås uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som regeringen selv har meldt ud, siger Lars Hvidtfeldt.
Danmark er europæisk mester i miljøvenlig mælkeproduktion. Vi er det land i EU, der har den laveste udledning af ammoniak for hvert kilo mælk, der produceres, blandt de største mælkeproducerende lande i EU.
- Der er næppe nogen tvivl om at kravet vil føre til eksport af produktion og tab af danske arbejdspladser på bekostning af miljø og klima, konstaterer Lars Hvidtfeldt.
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.