3,7 millioner visninger: Fagforenings TikTok går viralt
25.3.2022 06:01:00 CET | Krifa | Pressemeddelelse

”Øh undskyld chef, men hvornår har jeg pause i dag?” Sådan begynder den første video på fagforeningen Krifas TikTok. Alene den første video høstede 24.000 likes, 269 kommentarer og næsten en halv million visninger.
Dét blev startskuddet til fagforeningens TikTok-profil, der sidenhen har uploadet 22 videoer om rettigheder og vilkår for unge mennesker på arbejdsmarkedet.
- At vi bliver modtaget med så stort engagement fra de unge, viser, at vi formår at tale med dem i øjenhøjde og bruge platformen på dens præmisser. De unge skriver, liker, foreslår nye emner og stiller spørgsmål. Det er fantastisk, at vi har den dialog med dem, lyder det fra Thomas Eskildsen, marketingschef i Krifa.
De unge vil vide mere
Videoerne på Krifas TikTok er simple og tager udgangspunkt i forskellige situationer mellem de fiktive figurer Magnus og hans chef fremført af TikTok’eren Brumus.
- Vores tilgang er, at det skal være konkret i forhold til de unges rettigheder – både når det handler om studiejob, elevplads eller måske ens første rigtige job. Vi vil være dem, der bidrager til de unges tryghed, trivsel og arbejdslyst, siger Thomas Eskildsen.
Og det ser ud til, at fagforeningen dækker et behov blandt de unge med deres oplysningsvideoer. Tager man et kig ned igennem kommentarsporerne, er de unges entusiasme nemlig ikke til at tage fejl af. De tagger hinanden, foreslår nye arbejdsrelaterede emner, de gerne vil vide mere om, og de sætter ord på deres begejstring, som blandt andet lyder:
”Elsker de her videoer!!! De hjælper så meget!”
”Kæmpe cadeau til makkeren her og til Krifa, der bruger TikTok til noget fornuftigt”
”Det er så fedt, at I laver de videoer her”
”Bedste info-profil!!”
- Vi er virkelig glade og taknemmelige for den modtagelse, vi har fået fra de unge. Vi er allerede i fuld gang med at lave flere videoer, og her kigger vi selvfølgelig også på de mange emneforslag, som de selv er kommet med, siger Thomas Eskildsen, der understreger, at indholdet i videoerne laves i tæt samarbejde med Krifas mange specialister, der hver dag taler og hjælper fagforeningens mere end 190.000 medlemmer.
Stærkt, lokalt samarbejde
Hele TikTok-succesen er opstået gennem et stærkt samarbejde med to unge, aarhusianske konsulenter på 22 år, Fredrik Plejdrup og Lukas Bak.
Det var nemlig vigtigt for Krifa med sparring fra nogen, der havde indgående kendskab til målgruppen og mediet, da fagforenings-stof ikke nødvendigvis er af høj interesse for den unge målgruppe.
- Heldigvis viser vores succes, at vi har valgt den helt rigtige tilgang og samarbejdspartner, og at vi får produceret indhold på mediets præmisser, lyder det fra Thomas Eskildsen.
Nøgleord
Kontakter
Mette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
Krifa: Ulovliggør blokade mod virksomheder med overenskomst17.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være ulovligt at indlede blokader mod overenskomstdækkede virksomheder med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Sådan lyder opfordringen i et brev til folketingspolitikerne fra Jane Heitmann, formand for Krifa, efter at fagforbundet 3F landet over har truet en række virksomheder som webshoppen Viamaja i Viborg, eventstedet Tobbers i Kolding og senest industrivirksomheden Bendix Tool i Kalundborg med blokade og sympatikonflikter. Alle virksomheder med overenskomster og gode vilkår for de ansatte helt efter bogen i den danske model.
Krifa: Stress bør få høj prioritet i kommende regeringsgrundlag10.4.2026 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljølovgivningen bør udvides med krav om trivselsmåling og stress-politik for at sikre, at flere arbejdspladser sætter fokus på stress og mistrivsel. Samtidig skal stress give udvidet mulighed for lægehenvisning til psykologhjælp. Forslaget om langt større fokus på medarbejdernes mentale trivsel i forbindelse med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger kommer fra Krifas formand, Jane Heitmann, der opfordrer til, at forebyggelse af stress får en hel central rolle i det kommende regeringsgrundlag.
Krifa: Venstre viser vejen mod bedre hjælp til nedslidte16.3.2026 16:10:31 CET | Pressemeddelelse
Nedslidte lønmodtagere skal have lige muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet uanset, hvor mange år de har arbejdet, eller hvilken faggruppe de tilhører. Derfor glæder Krifas formand, Jane Heitmann, sig over, at Venstre i sit økonomiske udspil ”Vores plan for et Danmark i sikre hænder” vil forbedre seniorpensionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

