
Regnskabssæson: Her er de største overraskelser

Med offentliggørelsen af ISS’ regnskab har alle 19 selskaber i det toneangivende C20-indeks aflagt regnskab. 9 selskaber formår at overgå analytikernes forventninger og tjene flere penge end ventet, mens samme antal selskaber leverer resultater under forventningerne. Novo Nordisk leverer præcis på forventningen.
Det viser Spar Nords surprise index, der sammenholder analytikernes forventninger til selskabernes indtjening (målt på EPS – Earnings Per Share) med den faktiske indtjening opnået i regnskabsperioden.
I toppen af indekset ligger biotekselskabet Genmab med en indtjening hele 150,4 procent over analytikernes forventninger i det seneste kvartalsregnskab.
- Med et overskud på 300 millioner kroner før skat for hele regnskabsåret er Genmab på rette vej i forhold til at tjene penge, siger aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen.
- Genmab leverede i 2013 sit første overskud nogensinde på 70 millioner kroner, og efter det overbevisende resultat for 2014 forventer analytikerne nu, at selskabet næsten vil femdoble indtjeningen frem imod 2018, fortsætter han.
Ud over regnskabsresultaterne er det ifølge Mikkel Duus-Hansen udviklingen af nye produkter og udsigten til royalties og milestonebetalinger fra selskabets samarbejdspartnere, der nu driver analytikernes forventninger til selskabets fremtidige indtjening markant i vejret.
35 procent bedre Tryg
Med en indtjening knap 35 procent over forventningerne tegner forsikringsselskabet Tryg sig for den næststørste overraskelse i regnskabssæsonen.
- Højere præmieindtægter og lavere erstatninger har sammen med et konsekvent fokus på effektiviseringer løftet indtjeningen i Tryg til et niveau betydeligt over analytikernes forventninger, uddyber Mikkel Duus-Hansen.
Mærsk-skuffelse på 85 procent
Den største indtjeningsmæssige skuffelse i den aktuelle regnskabssæson kommer fra A. P. Møller Mærsk. Selskabets indtjening lander næsten 85 procent under forventningerne, men det skyldes ifølge Mikkel Duus-Hansen en enkeltstående begivenhed.
- Det er en dramatisk afvigelse, men forklaringen er en stor nedskrivning på værdierne i Mærsk Oil. Ser vi bort fra denne nedskrivning, er indtjeningen næsten på niveau med forventningen. Investorerne ignorerede da også nedskrivningen og fokuserede på en positiv indtjeningsudvikling i selskabets aktiviteter inden for containerskibsfart og ikke mindst en ekstraordinær stor udbyttebetaling, som var årsag til, at investorerne tog rigtig godt imod regnskabet og kvitterede med en kursstigning på næsten 10 procent på regnskabsdagen, forklarer Mikkel Duus-Hansen.
Samlet set kommer de danske C20-selskaber ud af regnskabssæsonen med en indtjening, der lander knap 4 procent under forventningerne.
Metodiske bemærkninger
Idet Coloplast og Chr. Hansen har forskudt regnskabsår er selskabernes resultater for 1. kvartal af regnskabsåret anvendt.
Idet William Demant Holding ikke offentliggør kvartalsresultater, er selskabets resultat for 2. halvår af regnskabsåret anvendt.
Kontakter
Aktieanalytiker Mikkel Duus-Hansen, tlf. 96 34 42 02 eller mdh@sparnord.dk
Pressechef Leif Lind Simonsen, tlf. 25 27 03 30 eller lsi@sparnord.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.