Genvej til genanvendelse i Herning
6.3.2015 13:13:52 CET | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Til foråret får forbrugerne i Herning mulighed for at aflevere deres tomme engangsemballager på en ny og effektiv måde i den kommende pantstation bag F24-tanken på Absalonsvej 10 i Herning.
Med pantstationen tager det kun et øjeblik at aflevere en pantsæk med omkring 100 tomme emballager. Du sparer tid og slipper for fedtede fingre - det er nemt, bekvemt og rigtig godt for miljøet.
Du samler alle dine tomme engangsemballager i en særlig pantsæk, hvor du kan blande dåser, glas og plastflasker. Når sækken er fuld, afleverer du den på pantstationen. Det tager under et minut, og pantpengene finder selv vej til din konto efter højst 10 bankdage.
”De nye pantstationer er udviklet som et supplement til det eksisterende system, hvor vi kun returnerer emballager i butikkerne. Pantstationerne giver endnu en mulighed for at aflevere. De gør det lettere og hurtigere at returnere de tomme flasker og dåser,” siger markedsdirektør Inge Fisker fra Dansk Retursystem A/S, der står bag pantstationen.
Nemt og effektivt
”Vi har udviklet den nye indsamlingsmulighed, fordi vi gerne vil have endnu flere til at returnere de tomme emballager, så materialerne kan blive genanvendt til nye flasker og dåser i stedet for at havne i skraldespanden eller i naturen.”
Dansk Retursystem A/S har testet det nye indsamlingsspor i Høje-Taastrup siden september 2012 og i Horsens siden marts 2013. Begge steder har forbrugerne taget rigtig godt imod pantstationerne.
"I det kommende år bygger vi 11 nye pantstationer rundt om i hele landet. Pantstationerne bliver placeret i forbindelse med indkøb, genbrugspladser eller ved trafikknudepunkter - kort sagt hvor forbrugerne er i forvejen,” forklarer Inge Fisker.
”Målet med projektet er at finde de placeringer, der passer bedst med forbrugernes adfærd, så man fremover har forskellige muligheder for at aflevere de tomme flasker og dåser, når man er på farten."
Pantstationen i Herning kommer til at ligge tæt ved indkøbsmuligheder. I Randers bygger Dansk Retursystem A/S en pantstation ved en genbrugsplads. Denne forventes også at slå lugerne op i maj.
Nøgleord
Kontakter
Læs mere på www.pantstation.dk
Kontakt:
Inge Fisker, markeds- og kommunikationsdirektør, Dansk Retursystem A/S, tlf. 43 32 32 32
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om Dansk Retursystem
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse
I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.
Undgå ”flaskehalse” ved pantautomaten efter jul22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskerne skal fylde køleskabet igen efter jul, er der travlhed i detailhandlen og pres på pantautomaterne. Da halvdelen af danskernes pantninger foregår i middagstimerne, er der god mulighed for en hurtig tur gennem supermarkedet og hjem til familien og vennerne, hvis man venter til efter kl. 14. Det viser nye tal fra Dansk Retursystem, der har analyseret danskernes pantadfærd mellem jul og nytår.
Pantlastbiler på el: Nyt stort skridt mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år skal endnu flere flasker og dåser indsamles i eldrevne lastbiler, efter forbrugerne har pantet dem i pantautomaten. Det stiller krav til en effektiv ladeinfrastruktur til opladning af lastbilerne, da pantindsamlingen sker over store afstande på tværs af landet. Derfor har Dansk Retursystem indgået en ny aftale med energiselskabet OK, som betyder, at miljøvirksomhedens lastbiler kan sætte fart på vejen mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
