Coop Danmark A/S

Fremtidens brugs åbner: Dagligvarebutik med dagligstue

28.2.2015 09:54:54 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
I morgen søndag den 1. marts kl. 12 åbner Coops bud på fremtidens lokale butik i Brylle på Fyn. Som noget nyt får butikken en Dagli´Stue for kunderne, hvor de kan holde møder, bytte bøger og spise sammen.

Brylle på Fyn får som den første by en butik med møderum for kunderne.

Det sker som led i en redningsaktion for Danmarks små butikker, som trues af tilladelse til flere store butikker og fjernelsen af lukkeloven. Mange er allerede lukket og flere mindre byer er i fare for at miste sin sidste butik.

Men Coop står nu klar med et nyt koncept, som de sammen med de selvstændige brugsforeninger er parate til at investere op til 300 millioner kr. i over de kommende år.

En test blev indledt for en måned siden i den første butik, Glejberg ved Vejen. Med butikken i Brylle tilføjes et helt nyt element, som man ikke har set før, Dagli´Stuen. Det er et lokale i forbindelse med butikken, der stilles til rådighed for butikkens kunder. Her kan de mødes, foreninger kan holde møder og borgerne kan eksempelvis bytte bøger i lokalet, der selvfølgelig er udstyret med de klassiske FDB Møbler og Sikker Hansen plakater med Cirkel pigen.

”Vi vender på ny og moderne måde tilbage til vores rødder, hvor Brugsen er det lokale samlingspunkt, stedet hvor byen mødes og butikken, hvor man afsætter og køber sine lokalt producerede varer. Nye, moderne elementer som vi tilføjer, er convenience varer og coffee to go,” siger kædedirektør Jesper K. Andersen, Dagli´Brugsen.

”Vi tror – modsat mange eksperter – at tiden er rigtig. Mange har nået et mætningspunkt over for discount og det ensrettede og flere søger kvaliteten i det nære og lokale. Med vores nye koncept vil vi komme med et tidssvarende og attraktivt tilbud,”siger Jesper K. Andersen.

Det bekræftes af åbningen af butikken i Glejbjerg, der har været en af de største åbninger nogensinde i Coop og med en vækst den første måned på over 50 procent.

Nyt i fremtidens Dagli´Brugs er, at de lokale varer får en mere fremtrædende placering og kommer til at fylde markant mere. Der lægges langt mere vægt på inspiration til det daglige måltid, hvor et større udvalg af kød samles med frugt & grønt og vin. Der etableres et nyt kioskområde med frisk kaffe, sandwich, måltidsløsninger som for eksempel færdige salater, foruden de typiske kioskvarer som aviser, blade, spil og tobak mv. ved indgangen, så det bliver hurtigere at købe disse varer. Og så indføres der faste lave priser på de varer, kunderne køber dagligt, eksempelvis mælk.

Hensigten er, at samtlige butikker over de kommende år skal bygges om til det nye koncept, og der er dermed tale om en investering på et 3-cifret millionbeløb for Coop og de selvstændige brugsforeninger, der ejer butikkerne, hvis de første butikker bliver godt modtaget af kunderne.

Dagli´Brugsen består af 300 butikker med en omsætning omkring 8 milliarder kr.

Yderligere information: Kædedirektør Jesper K. Andersen, 5159 3605

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye