SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør
13.3.2026 10:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne.
Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus.
Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden.
Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer:
-Lars tiltræder på et virkelig spændende tidspunkt, hvor vi allerede har skabt stor fremdrift på mange områder, men samtidig har masser af potentiale for at give vores kunder og medlemmer endnu bedre indkøbsoplevelser. Lars kombinerer ro og optimisme med dyb erfaring fra detailhandlen – både fra gulvet og med mange år som leder af ledere, også på distancen.
Kommende salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Lars Bjerring, siger:
-Jeg ser meget frem til at blive en del af SuperBrugsen og Kvickly – to stolte og historiske dagligvarekæder med tusindvis af dygtige kollegaer, der hver dag gør en forskel i danskernes hverdag. Sammen med mine kommende kollegaer og ikoniske varemærker på hylderne, som Irma, Cirkel Kaffe og Änglamark, glæder jeg mig til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er godt i gang.
SuperBrugsen og Kvickly er med 283 butikker og mere end 20.000 medarbejdere Danmarks største supermarkedskæde. For godt et år siden præsenterede Rikke Krause kædens nye strategi, MOD 2028. Strategien kombinerer respekt for kædens historie og værdier med en ambitiøs plan bl.a. med investeringer på over 500 millioner kroner i de kommende år. Allerede i år gennemføres adskillige moderniseringer til gavn for kunder og medlemmer.
For yderligere oplysninger:
Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause: 3090 3262
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop fjernede babypudder ud fra et forsigtighedsprincip. Nu er babypudder tilbage med majs i stedet for talkum29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fjernede Coop alt babypudder fra hylderne. Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, da en af de centrale ingredienser i pudderet, nemlig talkum, kom under mistanke for at være kræftfremkaldende. Nu er babypudder tilbage i Coops butikker, men den nye variant fra Änglamark er lavet på majs i stedet for talkum.
Købstædernes Forsikring indgår partnerskab med Coop24.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Købstædernes Forsikring og Coop indgår et nyt partnerskab, der styrker Coop Forsikringer og tilbyder trygge og konkurrencedygtige forsikringsløsninger med mulighed for endnu mere bonus til medlemmerne.
FDB Møbler vender underskud til overskud22.4.2026 11:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med underskud er FDB Møbler nu tilbage i plus. Årsregnskabet viser en markant forbedring af bundlinjen og markerer et vigtigt vendepunkt for den danske møbelvirksomhed. Fra minus 6.3 mio. før skat i 2024 til plus 1.5 mio. i 2025. Udviklingen er resultatet af en række målrettede strategiske tiltag. En central ændring var ophøret af samarbejdet med Coop om salg via coop.dk. Det har givet FDB Møbler mulighed for at etablere sin egen online salgskanal og styrke sit selvstændige brand. Den nye tilgang har haft en tydelig positiv effekt på både omsætning og indtjening. Samtidig har virksomheden skærpet sit fokus på det danske marked og optimeret sin fysiske tilstedeværelse ved at opgradere placeringen af de butikker, der videreføres. Derudover har et vedvarende fokus på omkostninger og et opgør med tidligere arbejdsgange bidraget til en mere effektiv forretning. “Det her resultat er først og fremmest skabt af vores medarbejdere, som har løftet niveauet i takt med, at vi har se
Med ny plan vil Coop gøre danskernes hverdag grønnere22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”. Det er titlen på Coops nye omfattende bæredygtighedsstrategi frem mod 2030, som bygger på nogle af samfundets største udfordringer.
Maria Rørbye Rønn indtræder i Coop Danmarks bestyrelse9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er nyt bestyrelsesmedlem i Coop Danmark. Hun afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i bestyrelsen siden 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum