Tilfredsstillende resultat i Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank holder solidt momentum og kan kigge tilbage på et årsregnskab for 2014, der samlet set er tilfredsstillende og bekræfter den positive udvikling, som banken har været igennem de seneste år.
”Til trods for et meget uroligt finansielt marked og generelt set svære markedsforhold leverer vi et årsresultat, som vi bestemt kan være tilfredse med. Også selvom vi ikke helt når de forventninger, vi udmeldte ved halvårsregnskabet. I en fortsat skærpet konkurrencesituation i det danske banklandskab er det med glæde, at vi stadig byder velkommen til mange nye kunder og samtidig oplever sund fremgang i vores kerneforretning, den klassiske bankdrift,” siger Gert R. Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.
Flere nye filialer
Også i 2014 er Arbejdernes Landsbank i flere undersøgelser og målinger blevet kåret som banken med den højeste kundetilfredshed og det bedste omdømme. Blandt andet er banken for sjette år i træk kåret som ”Danskernes foretrukne bank” i CEM-Institutes omfattende, uafhængige undersøgelse, der spørger 65.000 danskere.
”Vi er meget stolte og ydmyge over, at danskerne har kåret os til deres foretrukne bank for sjette år i træk. Det er en kåring, der forpligter, og vi kan garantere, at vi hver eneste dag knokler benhårdt for at leve op til den tillid. Med åbningen af to nye filialer i 2014 har vi fulgt vores strategi om at være tæt på danskerne for at kunne levere personlig og nærværende rådgivning lokalt. Den strategi fortsætter vi målrettet, og i 2015 har vi allerede åbnet en ny filial i Ringsted, og til sommer åbner vi en ny filial i Holbæk, hvormed vores landsdækkende filialnet bliver yderligere styrket” siger Gert R. Jonassen og fortsætter:
”Vi vil have fortsat fokus på kundevækst og kundetilfredshed – hele tiden med den personlige helhedsrådgivning i centrum - og derfor søsætter vi i 2015 en bred vifte af nye services og ydelser, der vil gøre det endnu mere attraktivt at være kunde i Arbejdernes Landsbank. Ikke mindst på ejerbolig- og andelsboligområdet glæder vi os til at præsentere nye, meget konkurrencedygtige services.”
For 2015 forventer Arbejdernes Landsbank et resultat før skat i niveauet 350-400 mio. kr., og at nedskrivningsbehovet fortsat normaliseres og nedbringes til 0,7 pct. af de samlede udlån og garantier.
Fakta-ark med flere regnskabstal er vedhæftet herunder.
Nøgleord
Kontakter
Gert R. JonassenOrdførende direktør
Tlf:38 48 46 01grj@al-bank.dkPeter FroulundKommunikations- og marketingdirektør
Tlf:29 20 26 48p.froulund@al-bank.dkJesper BjerrehuusKommunikationschef
Tlf:40 84 29 84jb@al-bank.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Arbejdernes Landsbank
Følg pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank
Henrik Lund ny direktør i AL Finans28.9.2015 10:45:14 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Lund er pr. 15. oktober 2015 ansat som ny direktør i AL Finans, efter at nuværende direktør i AL Finans Svend Randers er udnævnt til ny vicedirektør i Arbejdernes Landsbank.
Sejrsdansen kan begynde – historisk lave renter til danske fleks-lånere27.2.2015 12:10:56 CET | Pressemeddelelse
De tusindvis af boligejere, der får rentetilpasset deres boliglån fra april 2015, kan se frem til rekordlave renter på F1, F3 og F5.
Arbejdernes Landsbank fortsætter solid udvikling20.8.2014 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et overskud på 192 mio. kr. før skat kan Arbejdernes Landsbank se tilbage på et tilfredsstillende første halvår af 2014, der endnu engang understreger den solide udvikling, som banken har gennemgået de seneste år. Rundt om i landets 70 filialer bydes der fortsat velkommen til mange nye kunder, og samtidig øges det samlede forretningsomfang. Banken forventer, at den udvikling vil fortsætte, og derfor fastholdes forventningerne til, at det samlede resultat for 2014 vil ligge i niveauet 350-400 mio. kr. før skat.
Arbejdernes Landsbank præsterer rekord resultat20.2.2013 14:00:11 CET | Pressemeddelelse
Med en egenkapitalforrentning på 16,6 pct. og et resultat på 560 mio. kr. før skat har Arbejdernes Landsbank opnået det bedste resultat nogensinde i bankens 93-årige historie. Det historiske resultat er kommet i hus via en fortsat god vækst i basisindtjeningen, stor kundetilstrømning til bankens 66 filialer samt et flot afkast på værdipapirbeholdningen. Banken, som danskerne for fjerde år i træk har kåret som deres foretrukne bank, vil fortsætte den bæredygtige vækst med yderligere filialåbninger, et unikt servicekoncept for privatkunder og øget fokus på erhvervsområdet. Det bedste nogensinde. Så enkelt kan Arbejdernes Landsbanks årsregnskab for 2012 på 560 mio. kr. før skat opsummeres. Dermed fortsætter Arbejdernes Landsbank den gode udvikling, som banken har været igennem de seneste år. Det historiske resultat er blandt andet opnået via en solid stigning i basisindtjeningen på 5,6 pct. samt et flot afkast på værdipapirbeholdningen. ”Vi er naturligvis meget tilfredse med det flotte re