
Januar: Under 1 procent valgte F1

Danske boligejere er efter alt at dømme færdige med F1-lån.
Totalkredit, der er Danmarks største realkreditinstitut på det private marked, oplyser, at F1-lån tegnede sig for under 1 procent af de flere tusinde realkreditlån, der blev oprettet i regi af Totalkredit i januar. Danske boligejere med hang til variabel rente valgte i stedet F-kort- eller F5-lån, hvor renten tilpasses henholdsvis hvert halve og hvert femte år. Det helt store trækplaster i januar var dog de traditionelle fastforrentede lån, som tegnede sig for mere end 80 procent af nyudlånet.
- Vi har igennem længere tid set en bevægelse væk fra F1-lån, og den ser ud til at accelerere i takt med, at omkostningerne på F1-lån stiger samtidig med, at der bliver mere og mere attraktive alternativer, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm.
Omkostninger fordoblet
Som et led i realkreditinstitutternes bestræbelser på at bevæge danske boligejere væk fra F1-lån er omkostningerne på F1-lån de seneste år steget til omkring det dobbelte i kraft af højere bidrag og kursskæring – fortrinsvis på F1-lån med afdragsfrihed.
- Omkostningerne på F1-lån er steget i en periode, hvor renterne samtidig er faldet, og derfor oplever du først og fremmest forskellen, når du sammenligner F1-lånet med de alternativer, der er blevet tilgængelige i samme periode, forklarer Martin Lundholm.
- Og hvis du i dag sammenligner et F1-lån med et F-kort- eller F5-lån - eller for så vidt et traditionelt fastforrentet lån – så bliver det tydeligt, at du ikke får nogen værdi for de ekstra omkostninger, du betaler på et F1-lån. For uanset, om du prioriterer en lav ydelse eller rentesikkerhed, så er F1-lånet blevet et dårligt valg i forhold til alternativerne, fortsætter han.
F1 skrumper 40 milliarder
Ifølge Realkreditrådets udlånsstatistik havde danske boligejere ved udgangen af fjerde kvartal 2014 i alt realkreditlån for 1.447,2 milliarder kroner. Heraf er 482,9 milliarder kroner eller godt 33 procent fastforrentede lån, mens 964,3 milliarder kroner eller knap 67 procent er variabelt forrentede.
De variabelt forrentede lån tegner sig dermed stadig for størstedelen af danske boligejeres realkreditgæld, men særligt andelen af de korte variabelt forrentede lån er faldende. Ved indgangen til 2014 tegnede variabelt forrentede lån med en rentebindingsperiode på op til 1 år sig for 573 milliarder kroner, men det tal er i løbet af 2014 faldet til 534,7 milliarder kroner – et fald på godt 38 milliarder kroner.
- Vi har igennem mange år opbygget en meget stor andel af særligt de korte variabelt forrentede lån, så det vil tage tid at nedbringe. Men bevægelsen er klar, og det er svært at forestille sig andet, end at andelen af variabelt forrentede lån vil fortsætte med at skrumpe, lyder det afsluttende fra Martin Lundholm.
Nøgleord
Kontakter
Chefanalytiker Martin Lundholm, Spar Nord. Tlf. 9634 4055 eller mlu@sparnord.dk
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330 eller lsi@sparnord.dk
Billeder
Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.

Spar Nord Bank A/S