Ny kampagne skal få flere danskere i alkoholbehandling

”Min far er den sejeste, fordi han er holdt op med at drikke”. Det er det kontante budskab i kampagne-filmen, som filminstruktør Pernille Fischer Christensen har instrueret i anledning af kampagnen under mottoet ’Få respekten tilbage’, og som henvender sig til både dem der drikker for meget, pårørende og andre der kender en person der drikker for meget. Aarhusianske Lisbeth Pico Stæhr, 65, er en af dem, der har fået respekten tilbage efter flere års alkoholmisbrug. Men det private behandlingstilbud, som hendes arbejdsgiver sendte hende på, havde nærmest modsat effekt. Det var først gennem mødet med Aarhus Kommunes behandlingstilbud, at hun fik redskaberne til endeligt at kvitte alkoholen:

”Det var flot af min arbejdsgiver, at de tog affære og sendte mig i døgnbehandling. De betalte en masse penge for det, men jeg følte det nærmest som en straf, fordi der blev aflagt rapport til min arbejdsgiver og det var et lidt sekterisk miljø. Jeg prøvede flere former for privat behandling og også antabus, inden jeg til sidst kom i kontakt med Aarhus Kommunes alkoholbehandlere. Her følte jeg mig endeligt hjemme, og gennem samtaleterapi og al den støtte, jeg havde brug for, kom jeg ud af misbruget og har været ædru lige siden,” fortæller Lisbeth Pico Stæhr.

Formålet med kampagnen er netop at gøre opmærksom på, at de kommunale behandlingssteder står parat med behandlingstilbud, der er skræddersyet til den enkelte borger.

”Alkoholproblemer berører alle samfundslag og en tredjedel af alle danskere har en person i familien, der drikker for meget. Folk med alkoholproblemer venter cirka 10 år, før de beslutter sig for at gå i behandling, og det går hårdt ud over både familien, jobbet, helbredet og økonomien. Derfor er det på høje tid at lave en landsdækkende oplysningsindsats om den redningsplanke, som alle danskere i dag har lige rundt om hjørnet; nemlig kommunernes gratis behandlingstilbud,” siger Allan Jonas, projektleder i Alkohol & Samfund.

”Mange tror, at alkohol behandling er noget med antabus eller døgnbehandling, hvor man bliver revet ud af sin hverdag. Men kommunernes gratis behandling rummer en bred vifte af tilbud, og den enkelte borger får et skræddersyet forløb. For eksempel kan man i mange tilfælde vælge et ambulant terapi-forløb, så man kan passe sit job og ikke behøver være væk fra familien. Man har også mulighed for at henvende sig anonymt,” fortæller Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden.

Fra direktøren til den socialt udsatte

Som optakt til kampagnen har Alkohol & Samfund og TrygFonden arbejdet på at give kommunerne nogle redskaber til at oplyse borgerne om behandlingsgarantien, blandt andet via et stort videndelings-seminar. Derfor bakker en lang række af landets kommuner allerede nu aktivt op om kampagnen, og mange af dem deltager også i selve oplysnings-indsatsen.

En af dem er Herning Kommune, som i forvejen har gjort meget ud af at oplyse borgerne om behandlingsgarantien. De borgere, der får hjælp af kommunens misbrugscenter, repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, lige fra direktøren til de socialt udsatte eller voksne børn af personer, der drikker for meget. Paletten af tilbud er bred, for typen af behandling afhænger helt af den enkelte borgers livs-situation. Familien og ikke mindst børnene bliver dog oftest inddraget meget tidligt i forløbet. Og det har givet gode resultater; 66 procent af de familier, der har benyttet sig af kommunens behandling de seneste tre år, er nu færdigbehandlet, mens de resterende stadig deltager aktivt i behandlingsforløbet.

”Netop de mange typer af tilbud og kompetencerne til at inddrage hele familien, ikke mindst børnene, er én af de helt store styrker ved kommunernes behandlingscentre,” siger Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund og forsker på Syddansk Universitets forskningsenhed for klinisk alkoholforskning.

Hun understreger, at den offentlige behandling tager afsæt i en lang række af godkendte behandlingsmetoder i stedet for blot én bestemt behandlingsform.

”Der findes ikke én opskrift på behandling, som passer til alle borgere med alkohol problemer, derfor er fleksibiliteten i den kommunale behandling af stor betydning. Alkohol behandling er en stor omlægning af liv og vaner, og ligesom med motion eller rygestop kræver det nogle gange mere end ét forsøg. Det gode ved kommunernes behandlingscentre er, at lykkes det ikke i første omgang, så får man en chance til eller to, hvis det er det, der skal til,” siger Anette Søgaard Nielsen.

Kampagnen ’Få respekten tilbage’ starter tirsdag den 13. januar med tv-spots instrueret af filminstruktør Pernille Fischer Hansen. Filmen kan også ses på http://www.hope.dk/, hvor man kan få yderligere information om kampagnen, teste om ens alkohol forbrug er for højt, og læse mere om de kommunale behandlingscentre.

For yderligere information om selve kampagnen og baggrunden for den:

• Allan Jonas, projektleder i Alkohol & Samfund. Tlf. 3311 1623. Mobil 2679 7949. E-mail: ajo@alkohologsamfund.dk
• Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden. Tlf. 2058 5645

For yderligere information om fakta og konkrete erfaringer vedrørende den kommunale behandlingsgaranti:

• Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund og forsker på Syddansk Universitets forskningsenhed for klinisk alkoholforskning. Tlf. 2913 5825. E-mail: ansnielsen@health.sdu.dk.

 

FAKTA

Om kampagnen:

Siden 2007 har alle haft ret til gratis alkoholrådgivning og behandling gennem deres kommune. Det er der desværre ikke nok der ved, og i dag går der cirka 10 år, før en alkoholmisbruger søger hjælp hos kommunen. Derfor iværksætter Alkohol & Samfund og TrygFonden nu en stor kampagne, der skal oplyse danskerne om, at der er hjælp at hente i deres kommune. Med kampagnen håber Alkohol & Samfund samtidigt at gøre op med tabuer og fordomme omkring alkoholmisbrug og behandling.

På kampagnens site kan man anonymt teste om alkohol forbruget er for højt og få vejledning til at komme i gang med behandling i sin kommune. Mere info om kampagnen og filmen som Pernille Fischer Christensen har instrueret kan ses på http://www.hope.dk/.

 

Om baggrunden for kampagnen

Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for alkoholbehandling. Den kommunale alkoholbehandling er beskrevet i Sundhedslovens § 141, og giver borgere med alkoholmisbrug fire rettigheder:

1. Alkoholbehandlingen er et gratis tilbud.
2. Borgere med alkoholproblemer kan henvende sig anonymt.
3. Alkoholbehandlingen iværksættes senest 14 dage efter at borgeren har henvendt sig.
4. Borgere kan frit vælge behandling på alkoholambulatorium, uanset hvor de bor.

 

Samtidigt viser en undersøgelse af kommunale hjemmesiders information til borgerne om alkoholbehandlingstilbud (udført af Alkohol & Samfund i maj 2014) at det siden 2011 er gået i den rigtige retning mht at oplyse danskerne om behandlingsgarantien og hvad den indebærer. Men der er stadig hængepartier i mange kommuner:

• 59 kommuner oplyser ikke korrekt om de fire rettigheder i alkoholbehandlingsgarantien
• 23 kommuner oplyser ikke, at der er tale om et gratis behandlingstilbud
• 20 kommuner oplyser ikke, at man kan henvende sig anonymt
• 50 kommuner oplyser ikke, at borgere har frit valg til behandling på alkoholambulatorium

Der vil efter kampagnen, i foråret 2015, blive gennemført en ny undersøgelse om kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud.

Om alkoholmisbrug i Danmark

Alkohol er én af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Og selv om manges overforbrug af alkohol foregår i det skjulte, så er det langt fra en privat sag. En tredjedel af Danmarks befolkning har ifølge Sundhedsstyrelsen en person i familien, der drikker for meget - enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.

Ud over de voldsomme personlige og økonomiske konsekvenser for de afhængige selv og deres pårørende, så koster alkohol samfundet 13 milliarder om året – uden menneskelige omkostninger og uden omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og kommunal genoptræning (KORA analyse, juni 2014).

Alkoholforbruget i Danmark har følgende konsekvenser:

• Personer, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år 325.000 ekstra sygefraværsdage, næsten alle blandt mænd.
  Jf. ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”, SIF 2006.
  http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/alkohol/~/media/A5374B41E5444F5EA2FCD9781BDFA978.ashx

• Danskerne har et højt alkoholforbrug. 860.000 borgere drikker over højrisikogrænsen, 585.000 har et skadeligt forbrug og 140.000 er afhængige af alkohol.

• De fleste personer med for højt alkohol forbrug lever et tilsyneladende normalt liv med familie, job, hus - men med et skjult og skadeligt overforbrug af alkohol.

• Hver dansker over 14 år drikker hvert år 9,4 l ren alkohol (2013). Det svarer til cirka 3 flasker stærk spiritus, eller cirka 10 flaske vin, eller 2 kasser øl om måneden, eller cirka 2 genstande om dagen.

• Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme. Blandt andet øger alkohol risikoen for en række kræftsygdomme især brystkræft, tyktarmskræft, kræft i mundhulen, kræft i spiserøret og leverkræft. Risikoen for brystkræft er øget ved selv et lille alkoholforbrug.

• Hvert år er næsten 4.000 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 5 % af alle dødsfald.

• Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.

• Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestue besøg og 72.000 ambulante besøg.

• Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end 150.000 ekstra kontakter til alment praktiserende læge, 80 % af tilfældene blandt mænd.

• Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år 325.000 ekstra sygefraværsdage, næsten alle sammen blandt mænd.

• Mindst 122.000 børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer.

• Hvis far eller mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene i sammenligning med andre børn: - ca. 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling - ca. 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet - ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord - ca. otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet.

• Samlet koster alkohol-overforbrug i Danmark på årsbasis 13 mia. kr.

Kilder:

• Alkohol & Samfund / hope.dk (Alkohol & Samfunds rådgivningssite)
• Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2005
• Sundhedsstyrelsen: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/alkohol
• Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkohol – analyse udarbejdet af KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) for Tryg Fonden. Se rapporten på: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i9163/Samfundsoekonomiske-omkostninger-forbundet-med-alkoholoverforbrug