Sløret løftes for portræt af tidligere regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Fra væggene på Christiansborgs gange holder de forhenværende ministre øje med deres efterfølgere. På samme vis udødeliggøres Region Hovedstadens første formand nu med et portræt malet af kunstneren Uffe Christoffersen.
Vibeke Storm Rasmussen var med ved fødslen, da regionerne blev dannet i 2007. Siden da og frem til årsskiftet i år har hun siddet for bordenden som formand for regionsrådet.
- Mit portræt er et symbol på etableringen af Region Hovedstaden og en direkte folkevalgt ledelse af vores sundhedsvæsen og den regionale udvikling. Jeg håber, at det bliver det første i en lang række af portrætter af kommende regionsrådsformænd. At det næste også bliver af en kvinde glæder mig, siger Vibeke Storm Rasmussen.
Partifællen Sophie Hæstorp Andersen overtog stafetten som regionsrådsformand i Region Hovedstaden fra Vibeke Storm Rasmussen 1. januar i år, og nu har hun æren af at løfte tæppet og afsløre portrættet af sin forgænger.
- Jeg synes, at Uffe Christoffersens portræt af Vibeke fanger essensen af hende. Det illustrerer den store alsidighed, indsigt, ambition og mod, som kendetegner Vibeke. Hun har gjort sin indflydelse gældende hele vejen rundt i danske politik: I kommunalbestyrelsen i Albertslund, i Københavns Amt, i Folketinget og sidst her i regionen, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Portræt af en farverig og alsidig person
Uffe Christofferen har malet i 50 år, og han fortæller med entusiasme om, hvordan han går på opdagelse i det menneskes ansigt, som han skal portrættere. Et ansigt ændrer udtryk, karakter og stemning med de forskellige farver, og kunstneren har benyttet sig af en teknik, hvor han hele tiden ændrer de forskellige farvelag og maler komplementærfarver oven på hinanden.
- I det færdige billede spiller alle farverne sammen for at skildre et menneske sammensat af alle de aspekter, som en levende og aktiv person består af, siger Uffe Christoffersen.
Fakta:
- Portrættet afsløres tirsdag den 16. december 2014 kl. 15-16 i lokale H2 på regionsgården i Hillerød
- Læs mere om kunstneren Uffe Christoffersen her: www.uffechristoffersen.net
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Pressevagten i Region Hovedstaden på tlf. 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum