Danmark har fået nye regler for fyrværkeri

Danskerne må fra i år fyre raketter, batterier og heksehyl af i seks dage omkring nytår. Der er nemlig kommet en ny fyrværkerilov. Den betyder, at det fra i år er tilladt at anvende fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Resten af året er det forbudt at affyre raketter og tænde batterier – med mindre man er professionel fyrværker.
- Den nye fyrværkerilov betyder, at danskerne fra i år må anvende fyrværkeri i seks dage omkring nytår. Den kortere periode vil have positiv betydning for de mennesker og dyr, der er generet af fyrværkeriet. Nu skal de kun forholde sig til fyrværkeri seks dage om året, siger Mette Cramon, fungerende kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed på fyrværkeriområdet.
Udover den kortere periode for anvendelse af fyrværkeri, er der også kortere tid til at sælge og købe nytårskrudtet. Det er fra i år tilladt at sælge fyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december på salgssteder med tilladelse til det.
- Vi forventer, at mængden af fyrværkeri, der sælges og affyres vil være den samme. For vi ved fra undersøgelser, at over 90 procent af fyrværkeriet anvendes nytårsaften og -nat, forklarer Mette Cramon.
Raketter vises i 3D
Sikkerhedsstyrelsen gennemfører i år en storstilet informationskampagne om fyrværkeri. Målet er at få danskerne til at have en så sikker adfærd som muligt omkring nytårskrudtet. En del af kampagnen er landets første danskproducerede 3D-reklamefilm, som vises i biografer landet over fra den 10. til den 31. december førend filmen ”Hobbitten”. Filmens budskab er ganske klart: halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer tilskuere. Husk briller – og hold afstand.
- Når man kigger på ulykkesstatistikkerne, så er det de unge mænd mellem 15 og 35 år, der kommer til skade. Og skaderne skyldes primært, at de ikke holder nok afstand og glemmer at have beskyttelsesbriller på. Derfor har vi i år valgt at lave en målrettet indsats overfor dem med den her 3D-film, siger Mette Cramon.
Filmen kan også ses i en 2D-version – blandt andet på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Udover reklamefilmen lancerer Sikkerhedsstyrelsen også en instagram-kampagne, hvor kendte ambassadører opfordrer danskerne til at dele fotos af sig selv med sikkerhedsbriller og tagge det #sikkerselfie.
- Vi håber, at mange vil hoppe med på legen og tage en selfie med sikkerhedsbriller. For vi ved, at netop briller og det at holde afstand til fyrværkeriet kan forebygge mange skader, siger Mette Cramon.
Som det sidste led i oplysningen om fyrværkerisikkerhed er der børnene. Her deltager cirka 15.000 danske skolelever i et skoleprojekt om fyrværkerisikkerhed, som Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen sammen står bag. Projektet hedder raketvidenskab, og eleverne har produceret kampagnevideoer bygget op omkring de fem fyrværkeriråd. Videoerne kan ses på fyrværkeri.dk.
- Det er vigtigt at få lært børnene de gode vaner omkring fyrværkeri, så vi forebygger og dermed undgår dels de skader, som rammer børn. Men forhåbentlig også forebygger skaderne, som vi ser ved de voksne, fortæller Mette Cramon.
---
Faktaboks 1:
De fem fyrværkeriråd:
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser
Faktaboks 2:
Fyrværkeriregler:
Køb af fyrværkeri: Fra den 15. til og med den 31. december
Anvendelse af fyrværkeri: Fra den 27. december til og med den 1. januar
Få mere at vide: Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Sik.dk
Nøgleord
Kontakter
Ønskes yderligere kommentarer, så kontakt gerne Mette Cramon, fungerende kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, på tlf. 2543 1653.
Billeder

Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer salg af alkohol, tobak og nikotin på sidste skoledag12.5.2025 09:25:12 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af de danske folkeskoler har sidste skoledag fredag den 16. maj, og dermed er der tradition for fest på torve og i parker. Men aldersgrænserne for salg af alkohol, tobak og nikotin gælder også på en festdag, og landet over vil tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sammen med unge kontrolkøbere holde øje med, at butikkerne overholder aldersgrænserne.
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum