
Investeringskomité: Aktiestigninger fortsætter i 2015
Spar Nords investeringskomité har afsluttet sin kvartårlige, makroøkonomiske analyse med en klar anbefaling om fortsat at overvægte andelen af aktier i forhold til obligationer.
- Afkastet på statsobligationer er historisk beskedent, og derfor søger investorerne fortsat i retning af aktiemarkedet i jagten på afkast, siger chefstrateg i Spar Nord Christian Mose Nielsen, der er medlem af bankens investeringskomité.
- Og den tendens ser vi som udgangspunkt fortsætte de næste 3-6 måneder og det med stigende aktiekurser til følge, fortsætter han.
Drivkræfterne bag den fortsatte jagt på afkast er stigende global vækst og en ekstremt lempelig pengepolitik fra centralbankernes side, der endda ser ud til at blive endnu mere lempelig med udsigten til nye tiltag fra Den Europæiske Centralbank. Endelig ser de politiske risici som eksempelvis krisen i Ukraine ifølge Christian Mose Nielsen ud til at kunne håndteres sådan, at de ikke stikker en kæp i hjulet på væksten.
Global skattelettelse
En væsentlig drivkraft for højere global vækst i 2015 er den stærkt faldende oliepris, der er faldet fra niveauet 105-110 dollars per tønde til det nuværende niveau omkring 65 dollars per tønde. Ifølge Christian Mose Nielsen er det at sammenligne med en global skattelettelse, som over en bred kam kommer virksomheder og forbrugere til gode.
- Olie repræsenterer en omkostning for langt de fleste virksomheder – enten i form af produktions- eller transportomkostninger. Derfor er billigere olie ensbetydende med lavere omkostninger og i sidste ende bedre indtjeningsmuligheder, forklarer Christian Mose Nielsen.
- Tilsvarende har det også en positiv effekt hos forbrugerne, fordi omkostninger til eksempelvis diesel og benzin falder og frigør penge til andet forbrug, fortsætter han.
Christian Mose Nielsen peger desuden på, at olieprisfaldet isoleret forventes at bidrage til den globale vækst med mere end 0,5 procentpoint, såfremt prisen stabiliserer sig på det nuværende niveau omkring 65 dollars per tønde.
Se hele analysen fra Spar Nords investeringskomité her:
https://investeringsportal.sparnord.dk/publikationer/investeringskomite/pdf/ik261114.pdf
Nøgleord
Kontakter
Chefstrateg Christian Mose Nielsen, Spar Nord. Tlf. 9634 4417, cms@sparnord.dk
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330, lsi@sparnord.dk
Billeder

Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.