Frelsens Hær

Julehjælp har stabiliseret sig på et rekordniveau

Del
Frelsens Hær har modtaget over 11000 ansøgninger om julehjælp. Det er et lille fald i forhold til 2013, men Frelsens Hær forventer at skulle uddele hjælp til et rekordantal familier.

Frelsens Hær har pr. 1. december modtaget 10.745 ansøgninger om julehjælp online. Dertil kommer så et ukendt antal ansøgninger på papir. Frelsens Hær vurderer derfor, at man har modtaget et sted mellem 11.000 – 12.000 ansøgninger.

Det er lidt flere end i 2012 men samtidig lidt færre end i 2013. Julehjælpen kan derfor siges at have stabiliseret sig på et rekordniveau.

 

Rekordantal familier modtager julehjælp

Frelsens Hær forventer dog, at skulle uddele hjælp til et rekordantal familier. Det forventes, at der skal uddeles julehjælp til over 8000 familier. De foreløbige meldinger tyder på, at mange af ansøgerne er udfordret af stramninger i de offentlige ydelser. Det betyder, at der trods et lille fald i ansøgertal nok bliver sat ny rekord i uddeling af julehjælp.

Julehjælpen er vokset markant siden 2000

Hvis man ser på udviklingen i uddelingen af julehjælp hos Frelsens Hær, så er der tale om en markant stigning over årene. En stigning der på mange måder svarer til den generelle stigning i fattigdommen i Danmark.

Udviklingen i julehjælpen ser således ud:

2000              3906 familier

2004              5282 familier

2008              6303 familier

2012              7941 familier

2013              8144 familier

Risengrød og julemusik på Hovedbanegården den 1. december

Den 1. december omdanner Frelsens Hær Københavns Hovedbanegård til et stort spisested og inviterer alle, der har lyst, på risengrød og julemusik spillet af Frelsens Hærs musikkorps mellem klokken 18 og 20 på pladsen under uret.

Ligesom julen er måltidet et af de væsentligste samlende fællesskaber, og håbet er, at folk vil sætte sig, spise sammen og indgå i et fællesskab omkring måltidet. Samtidig ønsker Frelsens Hær at skabe opmærksomhed omkring behovet for julehjælp

Der er behov for ny rekord i juleindsamlingen. Vi skal indsamle mere end 6,5 mill. kr.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt informationschef Lars Lydholm på 28149472 eller LL@fhmail.dk

Information om Frelsens Hær

Frelsens Hær
Frelsens Hær
Frederiksberg Allé 9
1621 København V

3331 4192http://www.frelsenshaer.dk

Følg pressemeddelelser fra Frelsens Hær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frelsens Hær

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye