
Umenneskelige asylstramninger bryder med grundlæggende værdier
Beslutningen om at udskyde muligheden for familiesammenføring fra et til tre år er brutal og umenneskelig. Den skiller familier ad, lader børn og ægtefælle sidde tilbage i konfliktområder eller flygtningelejre og hæmmer den fremtidige integration. Den sætter forældrene i et umenneskeligt valg mellem at rejse alene eller at tage hele familien med på en farefuld flugt, hvor de sætter livet på spil. 3 år er meget lang tid i et barns liv, og forslaget rører ved børns grundlæggende rettigheder til et familieliv.
Retten til at visitere og ransage asylansøgeres bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til betaling for den pågældendes udgifter til ophold og underhold er dybt betænkelig. Den vil næppe bringe det store provenu, men er udtryk for en signalpolitik, der afslører et menneskesyn i skred bort fra grundlæggende værdier.
Ethvert menneske skal behandles med værdighed. Ifølge den kristne tro er ethvert menneske skabt i Guds billede og har derfor en umistelig værdi i sig selv. Vores værdi afhænger ikke af, hvor vi kommer fra, eller hvem vi er. Alle mennesker har værdi i sig selv og skal behandles med respekt og værdighed. Det krav lever loven efter vores mening ikke op til.
Vi er fuldt ud klar over, at ikke alle skal have asyl. Det er myndighedernes opgave efter lovens rammer at klarlægge, hvem der har behov for beskyttelse og et nyt liv i Danmark, og hvem der ikke opfylder lovens og konventionernes krav.
Men denne uges asylstramninger går for langt og krænker efter vores opfattelse børns rettigheder og behandler medmennesker uværdigt.
Det er en helt grundlæggende del af den kristne tro, at de fremmede iblandt os skal behandles ordentligt, og vi er kaldet til at tage os af vor næste.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt informationschef Lars Lydholm på LL@fhmail.dk eller 28149472
Information om Frelsens Hær
Følg pressemeddelelser fra Frelsens Hær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frelsens Hær
Over 3000 fra socialt udsatte familier på udflugt til Legoland27.4.2016 11:39:35 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag tager Frelsens Hær 3200 børn og voksne fra socialt udsatte familier i Danmark med i Legoland. Deltagerne er udvalgt blandt op mod 30.000, der har ansøgt om at komme med.
Over 3000 socialt udsatte fynboere og jyder i Legoland27.4.2016 11:13:32 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag tager Frelsens Hær 3200 børn og voksne fra udsatte familier fra Fyn, Syd- og Midtjylland med i Legoland. De heldige er udvalgt blandt op mod 30.000, der har ansøgt om at komme med.
Danmarks største julehjælp - uddelinger i dag21.12.2015 09:21:43 CET | Pressemeddelelse
Frelsens Hærs julehjælp slår alle rekorder - den største af uddelingerne foregår i dag på Frederiksberg Allé 9 i København kl. 10, 12, 14, 16 og 18
Julehjælpen er på vej mod ny rekord1.12.2015 08:03:30 CET | Pressemeddelelse
Frelsens Hær har modtaget 12.000 ansøgninger om julehjælp og forventer at hjælpe op mod 9000 familier!
Grød på banen og juletoner den 1. december kl. 1824.11.2015 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frelsens Hær inviterer til risengrød, julemusik og indsamling til julehjælpen på Københavns Hovedbanegård