
Renten på F1-lån fordobles til januar
Totalkredit har sammen med Nykredit afsluttet refinansieringen af danske lån for 40,3 milliarder kroner, og dermed er det nu afgjort, hvad tusindvis af danske boligejere fremadrettet skal betale på de populære rentetilpasningslån.
Fra 1. januar 2015 er den såkaldte kontantlånsrente (rente inklusiv kursskæring) som følger:
- Totalkredit F1-lån: 0,51 procent (en stigning fra 0,25 procent siden januar 2014).
- Totalkredit F3-lån: 0,40 procent (et fald fra 1,52 procent siden januar 2012).
- Totalkredit F5-lån: 0,59 procent (et fald fra 3,33 procent siden januar 2010).
Slut med F1-prisbasker
Fordoblingen af kontantlånsrenten på F1-lån hænger ikke mindst sammen med, at Totalkredit i lighed med de øvrige danske realkreditinstitutter har forhøjet den såkaldte kursskæring, der er en omkostning ved refinansieringen. Dermed stiger den kontantlånsrente, som boligejere med F1-lån skal betale.
- Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der gode grunde til at reducere omfanget af F1-lån, og derfor har realkreditinstitutterne hævet omkostningerne på F1-lån for at svække efterspørgslen. Så vi kan lige så godt vænne os til, at F1-lånets storhedstid som alle tiders prisbasker er forbi, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm.
- Fordoblingen af renten på F1-lån betyder også, at renten på F1-lån i dag er højere end renten på F3-lån, og dermed får du som boligejer ikke længere nogen præmie for at leve med renteusikkerheden hvert år. Så der er ikke meget, der taler for F1-lånet længere, fortsætter han.
Martin Lundholm understreger dog samtidig, at den økonomiske effekt af rentefordoblingen er til at overskue, idet den månedlige ydelse på et afdragsfrit F1-lån på en million kroner alene stiger med 262 kroner efter skat til januar.
Flygter fra F1
I forbindelse med den aktuelle refinansiering af rentetilpasningslån er omfanget af F1-lån skrumpet med omkring en tredjedel.
- Boligejerne flygter på det nærmeste væk fra F1-lånet, og det gælder både i forhold til nye og eksisterende lån, konstaterer fra Martin Lundholm.
F3-rente i ny bundrekord
Modsat boligejere med F1-lån kan boligejere, der har fået refinansieret deres F3-lån, se frem til en betydeligt lavere rente fra 1. januar. Her falder kontantlånsrenten nemlig til næsten en fjerdedel fra 1,52 procent til 0,40 procent.
Samme udvikling gør sig gældende for de boligejere, der har fået refinansieret deres F5-lån. Her falder kontantlånsrenten til næsten en sjettedel fra 3,33 procent til 0,59 procent.
Ifølge Martin Lundholm betyder det, at den månedlige ydelse på et afdragsfrit F3- og F5-lån på en million kroner falder henholdsvis 551 kroner og 1.506 kroner efter skat.
Nøgleord
Billeder

Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.