methamedia

Verdens første brætspil for hunde

Del
Woof er et nyt, dansk brætspil for hele familien – også din hund. Og pas på: Den kunne ske at vinde over dig.
Det er blevet populært som aldrig før at samles omkring bordet for at spille brætspil. Salget boomer i år. Et af de nyeste, danskudviklede spil hedder ”Woof”, verdens første brætspil, hvor familiehunden kan spille med. Foto: PR.

Nu skal hunden ikke længere bare se til, mens familien hygger sig omkring bordet med et brætspil.  Woof er det nye brætspil, der sætter din hund på prøve og afslører hvor godt, du har styr på din hund.

Spillet er dansk og det første af sin art i verden. Det er udviklet af de to spil-iværksættere Peter Beim og Rasmus Perstrup, der sammen står bag firmaet Board Game Aps:

”Vi ved, at der er en hund i mere end 400.000 danske hjem, og at mange knytter hunden til sig som et familiemedlem. Dèr opstod idéen til spillet. For hvorfor skal hunden egentlig sidde og kede sig, mens resten af familien spiller? Ud fra dette skabte vi et brætspil, hvor hunden faktisk deltager,” fortæller Peter Beim.

Woof  indeholder 200 forskellige spørgsmål og øvelser i forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med, også hunden. Den kan for eksempel få til opgave at stå stille på fire ben i 20 sekunder i træk - eller sidde i ”sit” med en godbid på næsen i 2 sekunder.

Kvaliteten sikret

Både spillets quiz-spørgsmål og de øvelser, som spillerne undervejs skal udføre sammen med hunden, er udviklet i samarbejde med Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent Irene Jarnved.

Det har sikret dels en god ballast af hundefaglig viden, men også at de udvalgte øvelser alle er relevante for hunden.

”Idéen er jo, at man opdager, hvor sjovt, det kan være at lege og træne med sin hund. Spillet skal også motivere til at du får trænet med din hund, fordi du finder hundens stærke og svage sider”, fortæller Irene Jarnved.

Og der er kontant afregning i spillet.  Svarer man rigtigt indkasserer man et (pap) kødben, svarer man forkert får man en hundelort, heldigvis også af pap. Spillet går hæsblæsende hurtigt, for alle opgaver skal løses på tid.

Den eller det hold, der først får fire hundelortsbrikker er ude af spillet. Og måske skal du give din hund spillet i julegave, for det kan nemt ske, at den løber af med sejren. Woof.

_________

Vejledende pris for hundespillet Woof i butikkerne: Kr. 299,-.

Spillet forhandles hos kæderne Arnold Busck, Bog & Idé, Bøger & Papir, Maxi Zoo samt Kon-tur.

Kontakter

Pressekontakt til spiludviklerne fra Board Game Aps:
Peter Beim, mobil 28 96 61 40,mail: pb@boardgameaps.com
Rasmus Perstrup, mobil 51 91 51 22, mail: rp@boardgameaps.com

Billeder

Det er blevet populært som aldrig før at samles omkring bordet for at spille brætspil. Salget boomer i år. Et af de nyeste, danskudviklede spil hedder ”Woof”, verdens første brætspil, hvor familiehunden kan spille med. Foto: PR.
Det er blevet populært som aldrig før at samles omkring bordet for at spille brætspil. Salget boomer i år. Et af de nyeste, danskudviklede spil hedder ”Woof”, verdens første brætspil, hvor familiehunden kan spille med. Foto: PR.
Download

Information om methamedia

methamedia
methamedia

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye