
Afrikanske børn vil gå i skole - Danske børn vil bestemme selv
Vi vil have ret til at være os selv, og til at bestemme mere over vores tid.
Sådan lyder det hyppigste svar blandt lige godt 100 danske børn i en undersøgelse af, hvilke rettigheder, børn vægter højest. I alt peger 25 pct. af de danske børn på selvbestemmelse som den vigtigste rettighed
Dermed adskiller de danske børn sig væsentligt fra børn i udviklingslandene, hvor 60 pct. af de medvirkende peger på udviklingsrettigheder som bl.a. skolegang.
- Selv om børn over hele verden på papiret har de samme rettigheder, så har de det bestemt ikke i praksis. Undersøgelsen understreger med al tydelighed, at der er brug for at løfte hverdagen og mulighederne for børn i Afrika og udviklingslande generelt, og her er uddannelse helt centralt, siger CEO Bolette Christensen fra BØRNEfonden.
Undersøgelsen ”SMALL VOICES, Big Dreams” er lavet af BØRNEfonden og dens 11 søsterorganisationer i ChildFund Alliance i anledning af, at FNs børnekonvention i dag kan fejre sin 25-års fødselsdag.
Toppen af behovspyramiden
Konventionen giver børn nogle grundlæggende rettigheder som at ”overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Opfattelsen af rettighederne varierer ikke overraskende meget blandt de godt 6.000 børn i alderen 10-12 år, der har deltaget i undersøgelsen.
Fx peger 36 pct. af børnene i udviklingslandene på, at retten til beskyttelse mod vold og overgreb ikke opretholdes, mens det tilsvarende er 2,9 pct. af de danske børn, der har det på samme måde.
- Generelt befinder danske børn sig vel i det man kan kalde toppen af behovspyramiden. Det er der al mulig grund til at glæde sig over, men samtidig skal vi huske, at støtte og hjælpe, for der er lang vej, før de rettigheder og muligheder er hverdag i Afrika, siger Bolette Christensen.
Danske børn vil hjælpe
Hun glæder sig samtidig over, at 51 pct. af børnene i udviklingslandene svarer, at de vil forbedre undervisnings- og uddannelsesmuligheder og forbedre de teknologiske muligheder på spørgsmålet ”Hvis du var leder i dit land, hvad ville du så gøre for at forbedre børns tilværelse?” Og at der her også er noget at glæde sig over på de danske børns vegne.
- Det er opløftende, at den danske topscorer er ”hjælpe udsatte børn”, som godt nok er en delt førsteplads med ”mere fritid/mindre skole”. Men det siger noget om, at børn i Danmark er bevidste om, at de har det godt og gerne vil hjælpe andre,” slutter Bolette Christensen.
Fakta om SMALL VOICES, Big Dreams
- 6040 børn har deltaget I den globale undersøgelse. 106 børn har deltaget fra Danmark.
- De deltagende børn er 10-12 år
- I Danmark har børn fra København, Aalborg, Viborg og Glumsø deltaget
- Undersøgelsen er udført af BØRNEfonden og dens søsterorganisationer i ChildFund Alliance. bornefonden.dk / childfundalliance.org
For yderligere kontakt:
BØRNEfondens CEO Bolette Christensen kan kontaktes gennem senior press advisor Rasmus Holm Thomsen mobil 6126-6701 / mail rht@bornefonden.dk
Information om BØRNEfonden
Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Dansk tv-vært sparker de unge i gang21.6.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny podcast om FN’s 17 Verdensmål skal gøre op med, at det kun er et fåtal af de unge danskere mellem 18 og 25 år, som kender til og engagerer sig i den fælles plan for en mere bæredygtig verden. Derfor sætter PlanBørnefonden jagten ind på en bedre verden sammen med radio-, tv- og podcastværten Esben Bjerre.
Royal designer og blogger bringer Vestafrika ind på den røde løber3.5.2018 10:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Blogger Mette Marie Lei Lange kommer til at stå ud på den røde løber til Elle Style Awards i aften. Hun kommer nemlig i en kjole, som kjoledesigneren Jesper Høvring har syet ud af stof, som twinpeaks.dk-bloggeren har med hjem fra sin rejse med Plan BØRNEfonden til det lille vestafrikanske land Benin.
BØRNEfonden takker af i Kap Verde19.1.2018 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
Efter 28 års udviklingsarbejde i Kap Verde trækker BØRNEfonden sig nu ud af den lille østat i Atlanterhavet. Organisationens ambassadør, tv-værten Bubber, har netop besøgt landet for med egne øjne at se den forskel, som BØRNEfonden og organisationens støtter har gjort.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.
TOPMØDE I SENEGAL: Byt brudekjoler ud med skoleuniformer24.10.2017 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder verdens første topmøde mod børneægteskaber sted i det afrikanske land Senegal. I Danmark bliver vi gift på grund af kærlighed. Men mange steder i verden er der intet romantisk ved ægteskabet. I de værste tilfælde er der tale om børn, som bliver gift, ude af stand til at rumme de følelser og forventninger, der følger med et ægteskab.