Cleantech-klynge har skabt over 1000 job
Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) blev etableret i 2010 for at skabe vækst og beskæftigelse inden for cleantech, i hovedstadsregionen og på resten af Sjælland og udvikle området til en af verdens førende cleantech-klynger via innovation og samarbejde blandt danske cleantech-virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
Begrebet cleantech – ren teknologi – dækker over aktiviteter, som udvikler processer eller produkter, der bidrager til fx bedre ressourceudnyttelse, vedvarende energi eller en mere miljø-og klimavenlig produktion.
Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden har stået for en stor del af medfinansieringen af CCC-projektet, som afsluttes ved udgangen af 2014.
En omfattende evaluering viser nu, at projektet har løftet cleantech-sektoren markant i hovedstadsområdet og på resten af Sjælland.
- Der er blevet skabt over 1000 nye arbejdspladser
- 12 udenlandske cleantech-virksomheder er blevet tiltrukket til Danmark, og flere er på vej
- CCC har styrket væksten i 126 iværksættervirksomheder gennem bl.a. rådgivning og finansiering
- Der er etableret en stærk og selvbærende klyngeorganisation ”CLEAN” med over 170 medlemmer, der fremover kan skabe vækst og innovation inden for cleantech-branchen.
- Virksomheder og universiteter arbejder meget tættere sammen. Der er skabt 64 nye forsknings- og innovationssamarbejder.
- Danmark som førende cleantech-land har fået markant mere synlighed
Evalueringen af CCC-projektet er udarbejdet af Oxford Research i efteråret 2014.
Stor investering i grøn vækst
Vækstforum Hovedstaden investerer i grønne vækstprojekter. Der er nu åbnet for en ny tematiseret ansøgningsrunde ”Grøn omstilling”, hvor op til 70 mio. kr. fra EU's strukturfonde skal investeres i grønne, innovative projekter, der skaber vækst og arbejdspladser i Region Hovedstaden. Der er ansøgningsfrist d. 2. marts til den tematiserede ansøgningsrunde ”Grøn omstilling”. Se mere på www.regionh.dk/vaekstforum
Om Vækstforum Hovedstaden
Vækstforum Hovedstaden er stedet, hvor regionens vigtigste erhvervspolitiske aktører investerer i initiativer, der skaber vækst, job og praktikpladser. 342 mio. kr. fra EU’s strukturfonde skal i perioden 2014-2020 investeres i bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder og kompetenceudvikling af medarbejdere. Forummet indstiller projekter til medfinansiering fra EU’s to strukturfondsprogrammer samt regionens erhvervsudviklingsmidler.
Kontakter
Vedr. evalueringen og CCC: Projektleder Rune Rasmussen, tlf. 23 42 76 42, mail rur@copcap.com
Vedr. Vækstforum Hovedstaden: Kommunikationskonsulent Pernille Louise Lauridsen, tlf. 53 14 43 93, mail pernille.louise.lauridsen@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum