Spar Nord Bank A/SSpar Nord Bank A/S

Bankdata og Spar Nord indgår aftale om vilkår i forbindelse med Spar Nords købstilbud på Nørresundby Bank

Del
Bankdata har i dag på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget en række vedtægtsændringer, herunder:

Vedtægternes § 3:

"Opnår et ikke medlem bestemmende indflydelse over et medlem, uden at medlemmet derved ophører med at eksistere, anses medlemmet for udmeldt af foreningen. Ved bestemmende indflydelse forstås, at ikke medlemmets stemmeandel udgør en sådan størrelse, at ikke medlemmet kan udøve den bestemmende indflydelse, jf. selskabslovens § 7 og lov om finansiel virksomhed § 5b. Bestyrelsen kan beslutte, at medlemmet ikke skal anses for at være udmeldt af foreningen. I dette tilfælde kan bestyrelsen fastsætte særlige vilkår for medlemsskabet."

Vedtægternes § 5:

"pr. den dato, hvor overtagelsen blev besluttet, eller den bestemmende indflydelse blev opnået, til udtræden ved månedens udgang."

Samtidig med vedtagelsen af vedtægtsændringerne har Bankdata indgået en bilateral aftale med Spar Nord, som indebærer:

  • at uanset om Spar Nord måtte opnå bestemmende indflydelse over Nørresundby Bank kan Nørresundby Bank fortsætte hos Bankdata på medlemsvilkår indtil databehandlingsaftalen opsiges, og at bestemmelsen om øjeblikkeligt ophør af medlemsvilkår ikke finder anvendelse for Nørresundby Bank.
  • at en udtrædelsesgodtgørelse til Bankdata i givet fald beregnes på grundlag af omsætningen med Bankdata i året forud for, at Spar Nord måtte opnå bestemmende indflydelse over Nørresundby Bank.
  • at såfremt Spar Nord måtte opnå bestemmende indflydelse over Nørresundby Bank vil Nørresundby Banks eventuelle repræsentanter i Bankdatas bestyrelse og besluttende udvalg skulle udtræde heraf.

Bankdatas bestyrelsesformand Karen Frøsig udtaler i en kommentar til aftalen med Spar Nord:

- Vi har lavet en god aftale, der både sikrer Bankdatas medlemmer robuste regler for, hvordan et medlem træder ud af Bankdata. Og så betyder aftalen, at Nørresundby Bank kan fortsætte på medlemsvilkår, indtil de er klar til at skifte til en anden IT leverandør. Jeg glæder mig over, at vi i en god tone har fundet en løsning, der tilgodeser begge parter.

Spar Nords administrerende direktør Lasse Nyby udtaler:

- Under de specielle omstændigheder, vi befinder os i lige nu med vores købstilbud på Nørresundby Bank, er vi godt tilfredse med den aftale, vi har indgået med Bankdata. Eftersom vi ikke er medlem af Bankdata, har vi i sagens natur ingen indflydelse på hvilke vedtægter, foreningen beslutter sig for. Men vi har haft en god dialog med bestyrelsen og mødt god forståelse for vores synspunkt om, at det på grund af den igangværende proces med Nørresundby Bank var hensigtsmæssigt at gøre en undtagelse.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Ove Vestergaard, Bankdata. Tlf. +45 79 24 21 01
Kommunikationsdirektør Ole Madsen, Spar Nord. Tlf. +45 96 34 40 10

Information om Spar Nord Bank A/S

Spar Nord Bank A/S
Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15, Postboks 162
9100 Aalborg

+45 96 34 40 00http://www.sparnord.dk

Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye