
Jobskabelse i udviklingslande skal være en mærkesag
Den bedste vej ud af fattigdom er et varigt job. Derfor bør jobskabelse for unge i udviklingslande være en mærkesag for Regeringen.
Det mener BØRNEfonden efter at udviklingsminister Mogens Jensen i går meddelte, at to programmer under Danida Business Partnerships og Business Project Development er sat midlertidig i bero, og at bistanden skæres.
- Det er altafgørende at holde fast i, at den danske udviklingsindsats sigter efter at skabe jobs til unge i Afrika og andre steder på kloden. Vi mener danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i at det lykkes, og derfor er det vigtigt, at ordningerne ikke lukkes, men derimod gentænkes, så man kun ændrer på redskaberne, men holder fast i målet, siger Bolette Christensen, CEO i BØRNEfonden.
Arbejdsløse unge er en af de største udfordringer for det afrikanske kontinent, der med 200 mio. unge mellem 15-24 år har den yngste befolkning i verden. Befolkningen forsætter sit vokseværk i de kommende år, og både FN, EU, Verdensbanken og bilaterale donorer anderkender ungeudfordringen som en af de største udfordringer for den fremtidige udvikling af Afrika.
Derfor er en indsats for jobs og de unge nødvendig for at sikre udviklingslandene bedre vækstbetingelser, skabe større stabilitet og forebygge flygtningestrømme fra syd mod nord.
- Erhvervssamarbejde er hjælp til selvhjælp, og erhvervsinstrumenter kan hjælpe danske virksomheder ind i kampen, og derved skabe de nødvendige jobs. Det er afgørende for at bringe landene på en kurs, hvor de i fremtiden kan stå på egne ben, siger Bolette Christensen
BØRNEfonden havde gerne set, at der ikke skulle spares på udviklingsbistanden, men anerkender at økonomien skal hænge sammen. Men trods besparelser bør erhvervsinstrumenter prioriteres særdeles højt i det fremtidige udviklingsarbejde.
- Hvis vi får udnyttet det potentiale de unge har og tør tage det lange seje træk, så kan vi ruste kommende generationer til at skabe vækst og løfte Afrika ud af fattigdom. Det er ungdommen, der gennem udvikling af virksomheder, skabelse af jobs og implementering af nye idéer kan skabe fremtiden i udviklingslandene. Derfor skal vi holde fast i at gå virksomhedsvejen, og vi vil gerne give vores erfaringer på området med til det videre arbejde, siger Bolette Christensen.
For yderligere kontakt:
CEO Bolette Christensen kan nås gennem senior press advisor Rasmus Holm Thomsen mob 6126-6701 / rht@bornefonden.dk
Information om BØRNEfonden
Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Dansk tv-vært sparker de unge i gang21.6.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny podcast om FN’s 17 Verdensmål skal gøre op med, at det kun er et fåtal af de unge danskere mellem 18 og 25 år, som kender til og engagerer sig i den fælles plan for en mere bæredygtig verden. Derfor sætter PlanBørnefonden jagten ind på en bedre verden sammen med radio-, tv- og podcastværten Esben Bjerre.
Royal designer og blogger bringer Vestafrika ind på den røde løber3.5.2018 10:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Blogger Mette Marie Lei Lange kommer til at stå ud på den røde løber til Elle Style Awards i aften. Hun kommer nemlig i en kjole, som kjoledesigneren Jesper Høvring har syet ud af stof, som twinpeaks.dk-bloggeren har med hjem fra sin rejse med Plan BØRNEfonden til det lille vestafrikanske land Benin.
BØRNEfonden takker af i Kap Verde19.1.2018 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
Efter 28 års udviklingsarbejde i Kap Verde trækker BØRNEfonden sig nu ud af den lille østat i Atlanterhavet. Organisationens ambassadør, tv-værten Bubber, har netop besøgt landet for med egne øjne at se den forskel, som BØRNEfonden og organisationens støtter har gjort.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.
TOPMØDE I SENEGAL: Byt brudekjoler ud med skoleuniformer24.10.2017 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder verdens første topmøde mod børneægteskaber sted i det afrikanske land Senegal. I Danmark bliver vi gift på grund af kærlighed. Men mange steder i verden er der intet romantisk ved ægteskabet. I de værste tilfælde er der tale om børn, som bliver gift, ude af stand til at rumme de følelser og forventninger, der følger med et ægteskab.