
John Kofod fra Sortebro Kro vinder årets ret med svinekød.

Med sin unikke ret af krogmodnet dansk svinehøjreb, stegt i hø, og serveret med trøffel-chimichurri med fem forskellige krydderier, sauteret skorzonerrod og drysset med svampen sort dødstrompet, vandt John Kofod fra Sortebro Kro årets ret med svinekød.
Det var en tydligt rørt køkkenchef, der under store klapsalver fra salen og konkurrenterne, trådte op på podiet med sit hold og modtog førstepræmien og vinderchecken på 40.000 kr. fra den nyudnævnte adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup
For selvom kokken er stolt af sin ret, havde han slet ikke forventet at vinde.
-Det er helt vildt det her. Jeg tror slet ikke, det er gået op for os endnu, at vi har vundet. Jeg havde bare tænkt dagen som en hyggelig dag, hvor man fik set nogle kollegaer fra hele landet, og så vinder vi. Det betyder så meget for os. Vi er jo bare en lille restaurant fra provinsen, så jeg er meget stolt og meget glad, siger John Kofod.
I vinderretten forsøger han at vende nogle af svinekødets egenskaber til noget nyt, og derved få andre smage og teksturer frem.
-Man kan mene svinekød har nogle begrænsninger, men det handler om, at vende det man kunne kalde begrænsninger om til styrker. I min ret har jeg for eksempel krogmodnet svinekødet i 20 dage. Ligesom man ville gøre med oksekød. Det giver en helt ny smag til kødet og du kan bruge det på en ny måde, forklarer John Kofod. Der har valgt at bruge lokalproduceret dansk gris til sin ret.
Den rigtige ret vandt
Lederne af det store dommerpanel, chefkok Jakob de Neergaard var ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige vinder af Årets ret med svinekød, man har fundet.
-Sortebro Kros ret var den bedst tilberedte gris med den bedste smag, det er der ingen tvivl om, men det er ikke kun derfor, de vinder. Det er fordi at svinekødet sammen med tilbehøret fik retten til at gå op i en højere enhed. Man spiste den og tænkte, sådan skal en ret bygges op. Derfor er det fuldt fortjent, at Sortebro Kro vinder, siger Jakob de Neergaard.
På en flot andenplads kom Brian Mark Hansen fra Søllerød kro, der med sin svinekødsret med det positive navn ”Søllerød Kro’s gladeste gris” vandt 15.000 kr. Tredjepladsen og præmien på 5000 kr. gik til duoen Marc og Mark fra restaurant Geist, der havde kreeret en ret med sprøde artiskokker med pattegris og sort trøffel.
Årets ret med svinekød afholdes af Landbrug & Fødevarer og støttes af Norma og Frode S. Jacobsens Fond, og det er anden gang konkurrencen finder sted. Sidst var i 2011, hvor Nicolai Nørregaard fra Kadeau løb med sejren.
Nicolai Nørregaard og Kadeau var også nomineret i år, men sejren gik til den fynske restaurant Sortebro Kro.
Se mere om Årets ret med svinekød og billeder fra finalen på: https://www.facebook.com/aretsretmedsvinekod/timeline
For mere information:
Grethe Andersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 3339 4392, mail: ga@lf.dk
Marie Grabow Westergaard, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 30178871, mail:mgw@lf.dk
Nøgleord
Billeder
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.