
Svineproducenter vil halvere brugen af problematisk antibiotika
Når der udbryder sygdomme som for eksempel diarré i en svinebesætning, er det nødvendigt at behandle dyrene med antibiotika. Et af de midler der ofte bliver brugt er stoffet tetracyklin. Fra lægeside er der udtrykt bekymring for, at specielt tetracyklin-anvendelse kan være med til at øge resistens-forekomsten generelt. Derfor har svinesektoren nu frivilligt valgt at sætte et ambitiøst mål om at halvere brugen af tetracyklin i løbet af det næste år.
”Svineproducenter står for en stor del af antibiotikaforbruget i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at vi også tager ansvar for fremtiden. Vi ser, hvordan resistente bakterier som MRSA spreder sig i samfundet og gør behandlingen af infektioner sværere. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at komme nogle af fremtidens resistensudfordringer i forkøbet. Med dette frivillige skridt forsøger vi at bidrage til at der er kritiske antibiotika tilgængelige fremadrettet”, siger Claus Fertin, der er direktør i VSP.
Danske svineproducenter har nedbragt forbruget af antibiotika med 13 procent fra 2009 til 2013.
”Vi er foregangsland, når det handler om at producere svinekød med et lavt antibiotikaforbrug. Jeg vil meget gerne opfordre vores fødevareminister til at arbejde for, at andre lande end Danmark også reducerer brugen af tetracyklin og andre præparater, der er vigtige for at kunne behandle mennesker i fremtiden. Vi lever ikke på en øde ø i Danmark. Resistensproblematikken skal løses internationalt”, siger Claus Fertin.
For at sikre dyrenes velfærd og holde dødeligheden på et acceptabelt niveau kan der være behov for at anvende andre antibiotika. Her er den veterinærfaglige vurdering at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker.
”Differentieret Gult Kort”
Oven i reduktionen af tetracyklin vil VSP også ændre den nuværende Gult Kort-ordning i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening foreslår VSP, at Fødevarestyrelsens Gult Kort-ordning bliver videreudviklet til en differentieret ordning. Det betyder, at man flytter forbruget af antibiotika fra de midler, der er kritisk nødvendige for mennesker, til midler, der kun bruges på husdyr. Det vil være med til at hindre antibiotikaresistens i de præparater, vi i dag behandler mennesker med. Den nuværende Gult Kort-ordning, der trådte i kraft i 2010 fokuserer kun på det totale forbrug af antibiotika og ikke på forbruget af de enkelte midler.
”Med denne ordning har vi fundet en metode, så resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør ”værktøjskassen” mindre, når vi forsat skal behandle syge dyr i svinebesætningerne”, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde.
Yderligere info:
Claus Fertin, direktør i VSP via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874
Kristian Viekilde, formand i Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, telefon 30 95 24 40
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.