Kærkommen ApS

Velfærdskritik skygger for mulighederne

Del
Milliardbeløb kan frigøres i hjemmeplejen
Martin Sattrup Christensen: - Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de ældre med at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen.
Martin Sattrup Christensen: - Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de ældre med at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen.

Hvis vi lader de varme hænder stå for rehabiliteringen, kan vi spare kommunerne for et milliardbeløb og samtidig give 3 ud af 4 ældre en bedre livskvalitet, mener den private udbyder af hjemmepleje, Kærkommen

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for FOA viser, at 4 ud af 10 kommuner vil bruge færre penge på service til næste år, end de gør i år. Selvom kommunernes samlede serviceudgifter til ældreområdet til næste år stiger, og kommunerne forventer at ansætte flere medarbejdere på området, så vil mere end halvdelen bruge færre penge pr. ældre til næste år, og det bekymrer også Martin Sattrup Christensen, der er adm. direktør i Kærkommen ApS., Danmarks største private virksomhed inden for hjemmeplejen.

- Jeg forstår godt at mange ældre, der i dag modtager hjemmehjælp eller som står foran at skulle visiteres, bliver usikre på, hvad der vil ske. Ikke mindst når man samtidig kan læse i avisen, at nu skal de gamle og svage selv gøre rent, og uden træning ingen hjemmehjælp. Medierne har kørt hårdt på regeringens lovforslag om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp, som et flertal i Folketinget står bag. Oveni kommer så FOA's undersøgelse, men går man bag om tallene og kikker på et projektforløb med hjemmetræning af en gruppe ældre borgere, som allerede er gennemført i praksis, kan der - rigtigt grebet an - frigøres næsten to mia kr. i hjemmeplejen samtidig med, at en stor gruppe ældre rent faktisk vil opnå bedre livskvalitet, siger Martin Sattrup Christensen.

Han peger på, at flere ældre i fremtiden vil være i bedre fysisk form end mange er i dag. Derfor er der behov for en mere nuanceret tilgang til velfærdsydelserne, så man sætter massivt ind hvor behovet er i dag - bl.a. med målrettet rehabilitering, så flere her og nu kan blive selvhjulpne. Det vil på sigt kunne frigøre ressourcer til de mest plejekrævende.

- Vi ved fra et projektforløb vi har gennemført i Aalborg, at 3 ud af 4 ældre efter kun 12 ugers træning kan opnå markante forbedringer såvel i fysisk formåen som i forhold til behov for hjælp. Vi kan levere et 12 ugers træningsprogram med træning 5 hverdage pr. uge i borgerens eget hjem af en SOSU medarbejder for 10.000 kr. i gennemsnit pr. borger. Det er inklusive indledende test, udarbejdelse af træningsprogram, 6-ugers deltest og afsluttende 12 ugers test samt dokumentation af træning og effektmåling. Hvis vi regner det ind i det store billede, kan kommunerne samlet set spare næsten to mia kr. på de direkte ydelser i hjemmeplejen og nogle af de penge kan føres tilbage til hjælp til de borgere, der har allermest behov, siger Martin Sattrup Christensen.

Kærkommen ApS., der er en af to udbydere i Københavns Kommune og desuden er repræsenteret i en række andre kommuner bl.a. i Nordjylland, har på et tidligt tidspunkt valgt at sætte fokus på rehabilitering - bl.a. i et samarbejde med en gruppe fysioterapeuter, der har udviklet et nemt og enkelt værktøj til formålet. Udgangspunktet er bl.a., at SOSU-medarbejderne - de, der kender de ældre bedst - skal have en central rolle i den grundlæggende rehabilitering.

FLERE MIODTAGER HJEMMEPLEJE

I 2013 modtog 146.900 borgere i gennemsnit 3,3 timer hjælp om ugen. Det er en stigning på 4 % i forhold til året før for hele landet, mens stigningen i Region Hovedstaden alene har været på 8 %. I gennemsnit er der visiteret 0,5 timer til praktisk hjælp og 4,3 timer til pleje pr. uge.

- Når 3 ud af 4 ældre kræver mindre hjemmehjælp, fordi de ikke har været overladt til passiv hjælp, men har modtaget træning, der gør dem i stand til. f.eks. selv at komme ud af sengen, er der i forhold til visiteret tid et

besparelsespotentiale på min 20 % i gennemsnit. Der blev i 2013 leveret 477.900 timers hjemmehjælp pr. uge svarende til ca. 25 mio. timer om året. Hvis vi tager udgangspunkt i en timepris på lavt sat 375 kr., svarer en besparelse på 20 %  til 5 mio. timer eller 1,9 mia. kr. på årsbasis, siger Martin Sattrup Christensen.

Han tilføjer, at denne besparelse kan fastholdes hvert år for en vedligeholdelsestræning på maksimalt 150-200 mio. kr., hvortil kommer en investering på 1,5 mia kr. såfremt alle borgere, der i dag er visiteret, skal igennem den grundlæggende screening og træning. Da flere ældre på sigt vil være mere selvhjulpne, vil udgiften hertil være faldende over de kommende år.

- Som privat leverandør har vi selvfølgelig en interesse i at drive en sund og overskudgivende virksomhed, men vi vil også gerne mane nogle af de spøgelser i jorden, der opstår når vi snakker besparelser på ældreområdet. Et af de mest sejlivede er, at det ikke kan lade sig gøre at optimere hjemmeplejen uden at det går ud over de ældre. Vi kan dokumentere, at det rent faktisk lade sig gøre at give de fleste ældre en bedre hverdag, hvilket burde være et menneskekrav på linje med de andre velfærdsydelser samfundet tilbyder. Samtidig kan vi frigøre ressourcer til de ældre, der har behov for særlig intensiv pleje og omsorg. Endelig lægger vi stor vægt på, at det sker i et tæt og udviklende samarbejde med kommunerne og at de varme hænder vi bidrager med er vores dygtige SOSU-medarbejdere, som er de, der i hverdagen er tættest på de ældre, understreger Martin Sattrup Christensen.

Billedtekst:

Martin Sattrup Christensen: - Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de ældre med at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen.

 

Yderligere oplysninger:

Martin Sattrup Christensen, Adm. direktør i Kærkommen, tlf. 7026 7272, mobil 2479 6121

Billeder

Martin Sattrup Christensen: - Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de ældre med at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen.
Martin Sattrup Christensen: - Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de ældre med at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen.
Download

Information om Kærkommen ApS

Kærkommen ApS
Kærkommen ApS
Fanøvej 3e,
9800 Hjørring

7026 7272http://www.kaerkommen.dk

Følg pressemeddelelser fra Kærkommen ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kærkommen ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye