COLUMBUSÆG KAN SIKRE ENSARTET REHABILITERING

Hverdagsrehabilitering er blevet det store mantra i hjemmeplejen, men med mange faggrupper og leverandører i spil er opgaven med at organisere og implementere hjælpen til de ældre en stor udfordring. Dertil kommer udfordringer med systematisk registrering af resultaterne og kvalitetssikring. Det påpegede Socialstyrelsen allerede sidste år i en kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.

Nu viser et forsøg gennemført af hjemmeplejevirksomheden Kærkommen ApS i Aalborg Kommune, at rigtig mange ældre borgere, som i dag er bundet til sengen eller en stol på grund af dårlig fysik, meget hurtigt og med få midler kan få det bedre og dermed opnå større livskvalitet i hverdagen. Columbusægget er et iPadbaseret træningsværktøj, som hurtigt og nemt kan hjælpe SOSU- medarbejderen med at screene borgeren, så han eller hun får den mest optimale genoptræning. Alle træningsøvelserne ligger på iPad'en, ligesom den nødvendige dokumentation af øvelser og træningsniveau kan trækkes ud til brug for den løbende evaluering. medarbejdere fra Kærkommen i Aalborg på kun 12 uger løftet 'træningstilstanden' hos 76 % af de 38 borgere, der medvirkede i forsøget. 74 % er blevet markant mere selvhjulpne i perioden.

LOVENDE RESULTATER

Resultaterne fra Kærkommens pilotprojektet ser særdeles lovende ud, siger professor Henning Langberg fra CopenRehab på Københavns Universitet.

- Det ser ud til, at det er lykkedes at skabe et elektronisk screeningsredskab til Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Samtidig kan screeningsredskabet anvendes af social- og sundhedspersonale uden specifik trænings- eller IT-baggrund til at funktionsteste borgere i eget hjem, skræddersy et træningsprogram til borgeren og måle på effekten af træningen efter en periode på 6-12 uger, siger Henning Langberg, der har været med til at udvikle træningsværktøjet Digifys Rehab i samarbejde med fysioterapeuterne Flemming Enoch og Michael Harbo.

HJEMMEPLEJEN I FRONT

Ifølge Martin Sattrup Christensen, der er adm. direktør i Kærkommen ApS, er hemmeligheden bag de meget positive resultater ikke blot det nye værktøj, der i daglig praksis kan løse mange af de udfordringer, som kommunerne har med hverdagsrehabiliteringen, men også muligheden for at inddrage SOSU-medarbejderne mere aktivt i processen.

- Erfaringerne viser, at de ældre er mere motiverede, når det er en person de kender, der står for træningen, og at den kan foregå i eget hjem. Når den indledende screening og de løbende test er overstået, drejer det sig måske om 10 - 15 minutters indsats et par gange om ugen, hvor SOSU-medarbejderen arbejder sammen med borgeren om dette. Jeg tror det er meget mere værd også for samfundet, at så få som muligt er omkring de ældre samt at det er den hjemmehjælp de har valgt, der står for opgaven, siger Martin Sattrup Christensen.

Han tilføjer, at det nye værktøj giver hjemmeplejen en mulighed for proaktivt at gøre noget for ældre med nedsat funktionsevne, så de kan blive mere selvhjulpne i hverdagen og dermed opnå bedre livskvalitet.

- Det betyder, at kommunerne kan frigøre ressourcer til de mest plejekrævende ældre og vi kan eliminere et andet problem, som også er udtalt flere steder, nemlig hvordan man under fritvalgsordningen inddrager borgerens eget valg i den optimale løsning. Vores værktøj er udviklet af fysioterapeuter, der har stor viden om og ekspertise i rehabilitering. Det betyder at kommunerne på en ny måde kan få SOSU-medarbejderne i spil samtidig med, at vi nu kan skabe den ensartede dokumentation, som mange kommuner efterlyser, siger Martin Sattrup Christensen.

MONITORERING AF EFFEKT

Henning Langberg peger på, at det indbyggede screeningsredskab i forsøget er blevet anvendt på en bred vifte af borgere med såvel meget lavt som relativt højt funktionsniveau, hvorfor det er særlig bemærkelsesværdigt, at man efter blot seks til 12 ugers træning har kunnet se en forbedring af de fleste medvirkendes funktionsniveau.

- Da der er tale om et elektronisk screeningsredskab, så kan alle screeninger og træningen dokumenteres efterfølgende, ligesom rehabiliteringsopgaven kan overdrages til kollegaer om nødvendigt og effekten monitoreres. At screeningsredskabet samtidig kan anvendes af de faggrupper, der har mest tid sammen med borgerne i hjemmet gør blot anvendelsesmulighederne endnu større. Vi skal selvfølgelig holde os for øje, at der er tale om et pilotprojekt, og der er behov for yderligere uvildige afprøvning og testning af værktøjet i fremtiden, slutter Henning Langberg.