Tre forbund flytter i bofællesskab
8.10.2014 08:20:00 CEST | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse
De respektive hovedbestyrelser har nu godkendt, at Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark fra foråret 2015 flytter sammen i et bofællesskab på en adresse i København. Efter, at ledelserne tidligere underskrev en foreløbig samarbejdsaftale, er de sidste formaliteter forud for bofællesskabet dermed på plads.
Der er tale om et fornuftsfællesskab, der også omfatter Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets arbejdsløshedskasse, og hvor parterne hver især bevarer deres selvstændighed i alle faglige og politiske henseender. De tre forbundsformænd Jørgen Juul Rasmussen, Max Meyer og Jørn Erik Nielsen siger i en fælles udtalelse:
– Vi har tre håndværkerforbund med stolte traditioner, og hver især har forbundene en stærk faglig identitet, som medlemmerne genkender sig selv i og ønsker bevaret. Samarbejdet i et bofællesskab tager udgangspunkt i det fælles ønske om at fortsætte som selvstændige forbund, der netop afspejler og tilgodeser medlemmernes identitet og særlige interesser.
Hensigten med at samle kontorerne på en fælles adresse er at opnå stordriftsfordele. Derved frigøres midler til et styrket fagligt arbejde. Desuden håber forbundene at kunne udnytte den synergieffekt, der opstår, når forbundenes politisk valgte og medarbejdere i højere grad hurtigt vil kunne udveksle viden og erfaringer.
Fakta:
Ifølge den seneste opgørelse fra LO havde de tre forbund i juli 2014 tilsammen flere end 48.000 medlemmer. De fordelte sig på cirka 28.200 i Dansk El-Forbund, 10.800 i Malerforbundet og 9.100 i Blik- og Rørarbejderforbundet.
For yderligere kommentarer kontakt
Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund, på 3329 7001 / 2026 4180
Jørn Erik Nielsen, Malerforbundet, på 4010 1618
Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet, på 5151 1388 / 3638 3638
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Millionerstatning til bortvist tillidsrepræsentant12.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund vinder faglig voldgift i sag om elektriker, der blev uberettiget bortvist af sin virksomhed, efter at han var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Elektrikeren skal nu have en tilbagebetaling på mere end en million kroner
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum