Akademikernes A-kasse

3 virksomheder fra Syddanmark med i dysten om Akademikerprisen 2022

Del

Den 13. september bliver det afgjort, hvilken virksomhed der vinder regionsfinalen af Akademikerprisen og går videre til den nationale konkurrence.

Akademikernes A-kasse uddeler en gang om året Akademikerprisen for at hylde de små og mellemstore virksomheder (SMV), som med ansættelsen af akademikere har skabt resultater.

Akademikerprisen blev uddelt første gang i 2015, og formålet er at sætte fokus på de vækstmuligheder, der er i at ansætte akademikere i små og mellemstore virksomheder. Feltet af nominerede virksomheder i regionen er nu snævret ind til tre syddanske virksomheder, der skal dyste om en finaleplads i Akademikerprisen 2022.

De nominerede virksomheder

Psykologerne på Torvet

Odense

Med klinikker på både Fyn og Sjælland havde Psykologerne på Torvet brug for hjælp til digitalisering og effektivisering af fx bookingprocesser, såvel som udvikling af organisationens kultur på tværs af lokationerne. I 2021 ansatte de derfor cand.mag. Kamilla Bennedsen, der har gjort det muligt at vækste virksomheden fra 6 til 15 medarbejdere. Kamillas faglighed har desuden bidraget til udvikling af virksomhedens digitale tilstedeværelse og synlighed, hvilket er medvirkende til, at de kan tiltrække nye ansatte, trods den lave ledighed blandt psykologer.

Investering og Studiebolig

Lunderskov

Investering og Studiebolig er et investeringskoncept og et deleøkonomisk alternativ til forældrekøb. Med en faglighed indenfor virksomhedskultur, forandringsledelse og HR, fik Emilie Vorager i 2021 rollen som tovholder for driften, samt udvikling og effektivisering af processer for den daglige administration. Siden ansættelsen af Emilie og virksomhedens Brand Manager, er Investering og Studiebolig vokset fra 3 til 11 medarbejdere. Aktionærkredsen er mere end tredoblet, og virksomheden har desuden lanceret to nye søsterselskaber indenfor samme investeringskoncept.

Maturix

Odense

Maturix leverer teknologi til måling af cement, og er indenfor de sidste par år gået fra at være en iværksættervirksomhed med nogle få millioner i omsætning til i dag at have en tocifret million-omsætning. For to år siden ansatte virksomhedens stiftende ingeniører Mathias Jensen, der har en kandidatgrad i filosofi. Han har siden ansættelsen stået for at udvikle og strukturere virksomhedens support, lager, værksted med mere. Han har derigennem været en vigtig bidragsyder til, at Maturix kan have den rigtige mængde varer på hylden, hvilket har været altafgørende for virksomhedens vækst.

Akademikere skaber vækst

Baggrunden for prisen er den gevinst, der er for SMV'ere i at ansætte akademikere. I 2017 gennemførte vi en analyse, der tydeligt viser, at ansættelse af en højtuddannet skaber flere arbejdspladser, mere vækst og større chance for, at virksomheden overlever.

Læs mere om Akademikerprisen og undersøgelsen her: aka.dk/akademikerprisen

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

http://www.aka.dk

Om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse betragter det som deres fornemmeste opgave at hjælpe medlemmerne stærkt videre. Udover at give økonomisk tryghed er a-kassen en afgørende sparringspartner i overgangene i studielivet og arbejdslivet - når man skal lande sit første job som nyuddannet, er mellem jobs eller overvejer at blive selvstændig. A-kassen har det som et erklæret mål at udvikle tilbud og rådgivning, så medlemmerne er rustet til fremtidens arbejdsmarked, hvor mange kommer til at skifte job meget oftere, end man tidligere har gjort.

Følg pressemeddelelser fra Akademikernes A-kasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikernes A-kasse

”En akademiker? Det lyder dyrt”28.9.2022 14:07:58 CEST | Pressemeddelelse

Da det familieejede øl- og mostbryggeri, Klosterbryggeriet, i 2020 ansatte cand.mag. i filosofi, Henrik Flensborg, var det ikke uden skepsis. Men tvivlen er siden gjort til skamme. For akademikeren har ikke alene hjulpet bryggeriet igennem en gennemgribende kommunikativ digitalisering, så der ikke længere er brug for fysiske kundebesøg. Han har også bidraget til at tilpasse virksomhedens aktiviteter til de uforudsete udfordringer, som corona-nedlukningerne forårsagede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum