L&F

Ny ejendomsvurdering bør tage hensyn til landbrugsproduktion

Del
Engberg-udvalget præsenterede i dag en række anbefalinger til en ny ejendomsvurdering – blandt andet afskaffelse af bondegårdsreglen og beskatning af jord efter handelspriser. Nyt vurderingssystem kan være en god ide, men hensynet til produktion bør vægtes højt, mener L&F.

Tre ud af fire danske ejendomme bliver vurderet forkert. På den baggrund præsenterede Skatteministeriets Engberg-udvalg i dag en række anbefalinger til, hvordan man i fremtiden sikrer en mere retvisende vurdering af danskernes ejendomme.

I en omfattende rapport kommer Engberg-udvalget med en række anbefalinger – herunder også en række ændringer på landbrugsområdet. Blandt andet at afskaffe bondegårdsreglen og basere jordbeskatning på handelspriser. Udvalget foreslår desuden, at stuehuse fremover beskattes på samme måde som andre huse i landzoner.

- Vi er naturligvis interesseret i forenklinger og retvisende vurderinger. De foreslåede ændringer kan imidlertid have massive konsekvenser og en model for fremtidige vurderinger af landbrugets jord og bygninger bør tage højde for, at der både er tale om jorden som en del af landmandens produktionsapparat, men også at stuehusene jo meget ofte ligger i produktionen, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.

Af samme grund bør principperne og hensynene bag bondegårdsreglen videreføres, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Det er muligt, at reglerne rent teknisk skal laves om, og at en regne- eller computermodel kan fungere bedst uden den eksisterende bondegårdregel. Men det ændrer ikke på, at der er helt logiske og fornuftige principper bag beskatningen af landbrugets jord og bygninger. Man kan ikke bare sammenligne et parcelhus med en hus på en produktionsejendom. Og jorden er en del af produktionsapparatet – og ikke bare en udvidet parcelhus-have, siger Flemming Nør-Pedersen.

Engberg-udvalget peger selv på, at de foreslåede ændringer kan have ”betydelige økonomiske konsekvenser”, og at ændringerne kan føre til øget beskatning på op til 1440 procent for den enkelte landmand. Udvalget anbefaler derfor også, at oplægget udvikles og analyseres yderligere.

- Vi hæfter os derfor også ved, at udvalget skriver, at de skattemæssige konsekvenser kan afbødes og neutraliseres ved en nedsættelse af grundskyldspromillen. Udvalgets opdrag var at lave et provenue-neutralt oplæg, og set i det lys og taget i betragtning, at skatten på produktionsjord i forvejen er meget høj i Danmark, vil det i givet fald give god mening at neutralisere, siger Flemming Nør-Pedersen.

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye