Dagpengereformen bygger på en myte

En kort dagpengepengeperiode får ikke nævneværdigt flere i arbejde i forhold til en lang dagpengeperiode.

Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Undersøgelsen viser, at de sidste tre måneder, inden dagpengeperioden udløber, stiger den lediges tilbøjelighed til at komme i arbejde – men kun med én procent. Og det vurderes af SFI som en ”meget ringe effekt”.

I HK hilser man undersøgelsen velkommen:

- Det er på tide, vi får aflivet myten om, at ledige er dovne, og hvis man bare afkorter dagpengeperioden, så finder de arbejde, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

- Ledige vil gerne arbejde – hvis de altså kan finde et arbejde. Uanset hvor meget man tæver løs med pisken og stresser med tiden, kan en arbejdsløs altså ikke finde et arbejde, der ikke er der, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at selv om flere ledige finder et arbejde umiddelbart inden dagpengeperioden løber ud, så opvejes det af, at langt flere falder ud til ”andet end beskæftigelse” – f.eks. til uddannelse eller til ingen forsørgelse.

SFI konkluderer derfor, at en halvering af dagpengeperioden ikke har nogen positiv effekt på beskæftigelsen overhovedet – for der er ikke arbejde at få.

- Det får hele forudsætningen for dagpengereformen til at smuldre, siger Mette Kindberg.

Hun opfordrer derfor politikerne til at gå til finanslovsforhandlingerne med et åbent sind:

- 40.000 mennesker er faldet ud af dagpengesystemet, og flere vil følge. Vi bliver nødt til at finde en løsning for de mennesker her og nu, og gerne på næste års finanslov, for der ér ikke arbejde til alle, der vil arbejde. Det er en myte, der nu heldigvis er punkteret, siger hun.

Kontakt: redaktør Niels Møller Madsen, 2996 6425