
Erfaren leder bliver ny direktør for svineproducenterne
Det er en erfaren leder og en direktør med et solidt afsæt inden for naturvidenskab og økonomi, der til august sætter sig i direktørstolen i VSP.
Claus Fertin, der er uddannet agronom og Ph.d. i Økonomi, har siden 2010 været adm. direktør i VikingGenetics. Før det har han været direktør i Slagteriernes Forskningsinstitut og for Fellesslakteriet i Oslo. Den nye VSP-direktør har sideløbende med sin professionelle karriere suppleret sin uddannelse med ledelseskurser på velrenommerede uddannelsesinstitutioner som IMD og INSEAD.
Formanden i VSP Erik Larsen hilser den nye direktør velkommen:
- Med Claus Fertin får vi en person, der kan løfte hele organisationen. Han vil med sin stærke baggrund være et stort aktiv i arbejdet med at bringe VSP igennem de administrative og faglige udfordringer, der skal håndteres. Derudover har han en solid indsigt i den forskning, udvikling og innovation, der sker inden for erhvervet og kan dermed være med til at styrke hele området fremover, siger Erik Larsen.
Jan Mousing, adm. direktør på Videncentret for Landbrug, ser også frem til samarbejdet med den nye direktør:
- Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at tiltrække Claus Fertin som ny direktør i VSP. Med Claus Fertin får vi stærk ledererfaring koblet med stor forretningsforståelse, siger Jan Mousing.
I forbindelse med, at det for nylig er besluttet, at VSP overføres til Videncentret for Landbrug fra 1. januar 2015, vil Claus Fertin blive en del af Videncentrets direktion.
Vender tilbage til svinesektoren
Med stillingen som VSP-direktør vender Claus Fertin tilbage til svinesektoren, som han i forskellige sammenhænge har været knyttet til i en årrække, inden han i 2009 kom til DONG Energy og i 2010 til VikingGenetics som adm. direktør.
- Den danske svinesektor er den mest innovative og effektive set på verdensplan, og det bliver en spændende udfordring at skulle være med til at videreudvikle mulighederne i erhvervet, så vi kan fastholde den unikke position branchen har, siger Claus Fertin og tilføjer, at han også ser frem til at bidrage til at styrke både VSP og Videncentret for Landbrug ved yderligere integration af de mange stærke faglige miljøer.
Bestyrelsesformanden i VikingGenetics, Lars-Inge Gunnarsson, ønsker Claus Fertin held og lykke i det nye job.
- Claus Fertin har gjort det rigtig godt i VikingGenetics, siger Lars-Inge Gunnarsson.
- Han har som adm. direktør gennemført en større omlægning og fusion i VikingGenetics og været meget dygtig til at integrere virksomhederne i hhv. Danmark, Finland og Sverige.
Yderligere oplysninger hos:
Adm. direktør, Jan Mousing, tlf. 5133 7395,
Formand for VSP, Erik Larsen, tlf. 4092 6730
Direktør VSP, Claus Fertin, tlf. 2042 8996
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.