260 lærere og pædagoger delte viden på stor fagfestival
26.9.2019 15:13:06 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Lærere og pædagoger fejrede, at Furesø har arbejdet med et fælles syn på, hvordan børn lærer bedst og delte erfaringer med hinanden i workshops. De konkrete eksempler gav også inviterede forældre- og skolebestyrelser og politikerne et indblik i, hvordan dagtilbud, skoler og FFO’er i praksis arbejder med det fælles læringssyn. Fx handlede en workshop om, hvordan man på Egeskolen arbejder med elevernes personlige og sociale kompetencer inden, de deles ind på hold i de forskellige fag.
I en workshop fortalte medarbejdere fra Lyngholmskolen, hvordan de arbejder med innovation i undervisningen.
”Jeg håber, vores lærere og pædagoger inspirerede hinanden til fortsat at arbejde med det fælles læringssyn og skabe flere dannelsesmuligheder for vores børn og unge. Vores børn får glæde af den høje faglighed ved at blive mødt lige dér, hvor den enkelte er, og hvor der bliver sørget for trygge og udviklende læringsmiljøer”, siger Bettina Ugelvig Møller (S), formand for Udvalg for dagtilbud og familier.
Der var 24 workshops på festivalen. De mange lærere og pædagoger havde mulighed for at fordybe sig i to workshops hver. Flere workshops handlede om, hvordan dagtilbud arbejder med dannelse i de daglige rutiner, fx når børnene skal spise deres frokost eller tage overtøj på i garderoben på vej til legepladsen. Det fortalte medarbejdere fra Børnehusene Mimers Brønd og Nørreskoven om. I andre workshops delte man erfaringer med at omsætte det fælles læringssyn i praksis.
Børnene i Furesø møder det samme læringssyn fra de er 0 til 18 år. Pædagoger og lærere har blik for, at alle børn og unge skal udvikle sig personligt, socialt og fagligt.
Børn skal ud på en dannelsesrejse
Festivalen var også en del af Furesø dannelsesrejse. Undervejs fik alle deltagere en faglig indsprøjtning i dannelse, da Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi fra Aalborg Universitetet, holdt et oplæg.
Lene Tanggaard fortalte om drivkraft og hvilke læringsprocesser, der medvirker til at danne børnene, altså får dem til at opleve, at de er ”nogen”. En af hendes pointer var, at børn og unge bliver til ”nogen”, når de bliver inviteret ind i fællesskaber og får adgang til fællesskaber. Derfor er fællesskaber også et fokus i alle dagtilbud og skoler.
”Det er en stor fornøjelse at se, hvordan fantasien præger det pædagogiske arbejde i vores skoler og FFO´er. Læring spiller på mange strenge, og det styrker motivationen hos eleverne. Festivalen var en flot station på vores dannelsesrejse i Furesø,” siger Henrik Poulsen (S), formand for Udvalg for skoler og ungdomsuddannelse.
Kontakter
Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalg for dagtilbud og familier, tlf. 7216 5909
Henrik Poulsen, formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, tlf. 7216 5008
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



