Slut med kaffe til ansatte i staten
Finansministeriet og McKinsey offentliggjorde i dag en optimeringsrapport, der har været på vej siden 2008. Her hævdes det, at statsansattes kaffeforbrug koster skatteyderne 360 mio. kr. årligt.
- Indregner vi de ca. 115 timer, en statsansat årligt bruger på småpauser i forbindelse med kaffedrikning, er der tale om endnu større omkostninger. Vores beregninger viser, at det drejer sig om et beløb i milliardklassen, siger Niklas Andersen, chefkonsulent hos McKinsey.
På baggrund af rapportens resultater har finansminister Bjarne Corydon (S), besluttet, at automater og maskiner nedtages og afmonteres i takt med at den nuværende lagerbeholdning af kaffe opbruges.
- Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og vil uden tvivl skabe ringe i vandet. Vi har allerede haft de første henvendelser fra en række større virksomheder. Yderligere forventer vi, at kommuner og regioner vil følge trop inden for de næste par uger, udtaler Bjarne Corydon.
HK, der repræsentere den største medarbejdergruppe i Staten, er fortørnet:
- Vi har jo ikke haft nogen tid til at forberede os. Adgangen til kaffe ses som en uformel menneskeret. Vi ved også, at de bedste ideer opstår ved kaffemaskinen og må derfor tage skarpt afstand fra beslutningen, indvender Tina Green, faglig chef i HK Stat.
Finansministeren mener, at beslutningen kan betyde lysere tider for statsansattes helbred.
- For mange af vores ansatte er der tale om et regulært misbrug. Jeg har kollegaer, der drikker 10-12 kopper kaffe om dagen. Derfor står vi egentligt i en win/win-situation. Men det er vigtigt, at vi ikke taber denne gruppe i svinget. Vi vil selvfølgelig se på en behandlingsordning til de ramte, tilføjer Bjarne Corydon.
Helt tørlagt bliver Staten dog ikke. Fra finansministeriet forlyder det, at maskiner, der kan omstilles til møntindkast, vil blive stående. På den måde finansierer de statsansatte selv deres pauser.
Rapporten nævner, at så længe en kop kaffe koster omkring 27 kr. vil der ikke være en direkte udgift forbundet med kaffedrikningen. Yderligere er det besluttet, at Folketinget, Statsministeriet og Finansministeriet vil være fritaget fra ordningen.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov11.6.2025 15:07:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
HK: Regeringen må ikke ofre danskernes tillid for at nå AI-mål10.6.2025 16:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt med ambitiøse mål for kunstig intelligens i det offentlige. Men borgerne skal være i centrum – og have mulighed for at komme i kontakt med et menneske, mener HK.
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum