
Bæredygtig, intensivt landbrug skal sikre fødevarer til alle
FN’s internationale klimapanel, IPCC, konkluderer mandag i en rapport, at verden står overfor meget alvorlige problemer med fødevareforsyningen om 30 år, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres drastisk. I Danmark har landbrugserhvervet over de seneste 25 år reduceret drivhusgasudledningerne med 23 procent. I samme periode er produktionen steget markant.
”Hver dag vokser verden med 200.000 nye verdensborgere. Det siger sig selv, at det på sigt vil give udfordringer på fødevareforsyningen. I Danmark producerer vi masser af fødevarer med høj forsynings- og fødevaresikkerhed, og jeg er ikke i tvivl om, at det netop er bæredygtig, intensiv produktion, der skal løfte os ind i fremtiden”, siger direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.
Ifølge IPCC vil udbyttet af blandt andet hvede og majs dykke på verdensplan, og fiskefangsterne vil skrumpe. Det er især landbruget i varme og tørre egne af verden, som bliver ramt, ligesom fiskebestandene ventes at skrumpe mest i de tropiske have, konkluderer klimapanelet.
Danmark er begunstiget af et godt klima til at drive landbrug. Vi har en toptunet fødevareklynge, der producerer fødevarer til millioner af mennesker - ikke kun herhjemme men også ude i verden. Ifølge Landbrug & Fødevarer vil danske landmænd og forarbejdningsvirksomheder i fremtiden kunne producere endnu flere fødevarer uden at øge belastningen på miljøet.
”Desværre er den nuværende miljølovgivning meget forældet og i mange tilfælde ugunstig for både miljøet og erhvervet. Det er vigtigt, at vi i Danmark går forrest og viser, at man kan drive intensivt landbrug, samtidig med at man har en høj miljøbeskyttelse. Vores know-how i Danmark på dette område er unikt, og det er viden, vi skal dele med resten af verden, så fødevareforsyningen i fremtiden kan klare presset fra den stigende verdensbefolkning. Men det kræver, at den danske regering tør tage et opgør med den forældede miljøpolitik”, siger Flemming Nør-Pedersen.
Det er blandt andet en målrettet miljøregulering, som også regeringens Natur- og Landbrugskommission anbefaler, smidigere sagsbehandling hos det offentlige og bedre lånemuligheder, Landbrug & Fødevarer peger på som vigtige skridt i forhold til at følge med verdens efterspørgsel efter fødevarer.
”Danmark kan naturligvis ikke brødføde hele verden. Men vi kan bidrage med flere brikker til det puslespil, der skal lægges, hvis verdens befolkning skal mættes de kommende årtier”, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.
Ud over svinekød, mælk og andre landbrugsprodukter sælger Danmark landbrugsmaskiner, ekspertise og rådgivning til landmænd i både udviklingslande og industrialiserede lande. Den eksport skal udbygges, hvis der fremover skal være fødevarer nok i verden til at brødføde en verdensbefolkning, som allerede i 2050 ventes at nå 9,6 milliarder mennesker.
Yderligere kontakt:
Direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen via pressekonsulent Jens Dissing Munk på telefon 30178874
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.