25.000 kroner til sydfynske vildmænd

Svendborg: - Det rammer mig lige i hjertet. Pengene falder på et tørt sted, og jeg er simpelthen så taknemmelig, sagde naturvejleder og forsker Simon Høegmark med et øjebliks grøde i stemmen, da han stod med med en overdimensioneret check af den symbolske slags i hænderne. En økonomisk håndsrækning på 25.000 kroner fra Middelfart Sparekasses afdeling i Svendborg.
En nærmest symbolsk reaktion fra den garvede naturmand, som har brugt de seneste mange år af sit liv på at hjælpe andre mænd med at håndtere deres følelser og finde tilbage på det rette spor i tilværelsen. Gennem naturen og fællesskabet i foreningen Vildmand.
- Fælles for medlemmerne af vildmandsforeningen er, at de alle har gennemgået Svendborg Kommunes rehabiliteringstilbud til mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding som følge af en livskrise efter diagnoser som stress, angst, depression, kræft, hjerte kar-sygdomme, smerte, overvægt eller diabetes, forklarer Simon Høegmark, som er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. om, hvordan man kan arbejde med sit helbred i naturen. Han er derudover også stifter af foreningen Vildmand.
Maskulint fællesskab
Svendborg Kommunes Vildmændskursus er et samarbejde mellem kommunen og Naturama. Sammen med en naturvejleder og en sundhedsvejleder udforsker og oplever deltagerne naturen gennem fællesskab, kroppen, bål og opmærksomhedstræning for at få gang i kroppen og opbygge mere styrke og energi.
Når holdet på et forløb samles sidste gang, mødes de med vildmandsforeningen, som består af tidligere kursusdeltagere – og her kan man fortsætte med at tage på ture i naturen og udføre øvelserne og aktiviteterne, som man har lært på vildmandskurset. Tanken bag foreningen er at fastholde deltagerne i en positiv proces og skabe et fællesskab med positive relationer og gensidig støtte.
Og det er denne sammenslutning af tidligere kursusdeltagere, som altså nu kan glæde sig over en donationen på 25.000 kroner.
- Det hele går til vildmandsforeningen, og jeg ved, at halvdelen af pengene specifikt kommer til at gå til opstart og udvikling af en ny afdeling - Vildmand Rangers, siger Simon Høegmark og uddyber:
- Nogle af medlemmerne er pensionister, men mange er yngre og har stadig et aktivt arbejdsliv, og da forløbene har kørt om formiddagen, er man ved at lave en afdeling, der kører efter fyraften og i weekenderne, så man også kan være med, selv om man stadig er på arbejdsmarkedet. Det er dem, vi kalder rangers, forklarer han.
Indstillet af rørt borger
- Indstillingen til donationen kom fra en borger, hvis nabo for tiden går igennem et cancerforløb, men har stor glæde af at være aktiv i vildmandsforeningen, og det var hun så rørt over, at hun gerne ville indstille jer til at modtage pengene, fortalte afdelingsdirektør Steen Tinsfeldt, imens han overrakte checken til Simon Høegmark.
- Der var slet ingen tvivl om, at vildmandsforeningen skulle have denne håndsrækning, sagde Steen Tinsfeldt, dersammen med afdelingens lokale repræsentantskabsmedlem, Rikke Bech Skougaard, har udvalgt vildmandsforeningen blandt en række indstillinger til en pulje på 50.000 kroner til velgørende formål i lokalområdet.
- Rikke Bech Skougaard valgte Vildmand, og det kunne jeg jo kun bakke op om. Det en sag, som går lige i hjertet. Det handler jo om mænd, som desværre er ramt af sygdom eller har det svært i livet af andre årsager. Vi kender alle nogle, som må kæmpe med lidt af hvert, og så er mænds sundhed jo ikke lige det, der får mest opmærksomhed, sagde afdelingsdirektøren.
Billeder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
Middelfart Sparekasse genfremsætter fusionstilbud23.9.2025 18:17:06 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have sat sit fusionstilbud til Nordfyns Bank på pause, indtil der var en afklaring af fusionsaftalen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, er Middelfart Sparekasse nu klar til at genfremsætte sit fusiontilbud, hvor aktionærer i Nordfyns Bank tilbydes 620 kr. pr. aktie. "Vi noterer med tilfredshed, at vi nu som lovet kan genfremsætte vores fusionstilbud i uændret form. Jeg håber, at vi hurtigt kan genoptage dialogen med Nordfyns Bank, og at vi derefter i løbet af kort tid kan indgå en fusionsaftale", siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse. Middelfart Sparekasse har for nuværende ikke yderligere kommentarer.
Fusionsdrøftelser mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank sættes på hold8.9.2025 09:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank afbryder videre forhandlinger om en fusion, indtil forholdet mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank er endeligt afgjort.
En kvart million kroner skiftede hænder29.8.2025 16:14:56 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart delte Folkesparekassens Fond og Middelfart Sparekasse en pris på 250.000 kroner ud til en iværksætter med en bæredygtig forretningsidé – og igen var finalefeltet stærkt med tre innovative virksomheder, der ønsker at gøre en forskel for klima og miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
