250 mio. kr. til mere grøn varme
24.5.2022 11:58:13 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
De høje varmeregninger rammer især, hvor der fyres med gas, og i forårets aftale om en målrettet varmecheck blev der også afsat 250 mio. kr. til hurtigere udfasning af gas. Sammen med partierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet er regeringen nu enige om, hvordan pengene bedst kan anvendes.
De skal gå til kommunernes indsats for udrulning af fjernvarme og mindre, fælles varmeløsninger, til energispare-aktiviteter samt til afkoblingsordningen, hvor man kan få støtte, når gasfyret skal skrottes.
”At komme af med naturgas og olie til opvarmning er et stort og vigtigt skridt for grøn varme. Og det er helt nødvendigt både for varmeregningen, for klimaet og for at blive uafhængig af russisk gas. Der skal sættes ind med både planlægning, rådgivning og støtte for at opnå bæredygtige alternativer i hele landet. Vi skal blive endnu bedre til at spare på energien - især i lyset af den usikre situation med den russiske gas Og jeg glæder mig over, at vi sammen med partierne nu accelererer til et helt nyt tempo mod en grønnere og mere sikker hverdag,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Se delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme her.
”Det er dejligt, at vi nu kan sætte endnu mere tryk under den grønne omstilling væk fra naturgas, og særlig godt er det, at vi sætter fokus på at spare på energien,” siger ordfører for klima, energi og forsyning for SF, Signe Munk.
”Energibesparelser skal gennemføres i langt højere grad. Derfor glæder Enhedslisten sig over, at delaftalen støtter mere oplysning om energibesparelser. Aftalen giver kommuner ekstra midler til at planlægge mere fjernvarme, så vi kan komme af med de fossile brændsler. Vi har både en livsvigtig klimakamp og en akut opgave med at udfase Putins gas, og her skal kommuner støttes til at bidrage med flere løsninger. Jeg glæder mig også over, at aftalen støtter fælles varmeforsyning i de landsbyer, der kan etablere fælles varmeløsninger,” siger energiordfører for Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen.
”For Frie Grønne er det vigtigt, at der nu bliver sat gang i flere energisparetiltag, som reducerer vores energibehov. Det er altafgørende. Derudover er vi selvsagt glade for, at vi nu går ind og letter økonomien og processerne for at sikre en hurtig udfasning af gas og afkobling af gasnettet. Selvfølgelig havde vi ønsket os mange flere midler til udfasningen af sort varme, men vi betragter det her som et første skridt ud af mange frem mod en fossilfri varmeforsyning,” siger gruppeforperson for Frie Grønne, Susanne Zimmer.
”Vi er glade for fokus på omstilling væk fra fossile brændsler, men vi er endnu mere begejstrede for det fokus, der rettes mod at sænke forbruget. For at sænke forbruget er nok det vigtigste element i den bæredygtige omstilling,” siger politisk leder for Alternativet, Franciska Rosenkilde.
De 250 mio. kr. skal anvendes i 2022. Aftalepartnerne er enige om at fordele midlerne til især rådgivning og understøtning af grøn fjernvarmeudrulning, initiativer, der skal få os til at spare på energien og støtte til at afkoble gasfyr i hjemmet.
Fakta
Grøn varme:
- 55 mio. kr. til lokal koordinationsfora for varmeplanlægning i kommunerne
- 40 mio. kr. til kommunernes udarbejdelse af varme-planer
- 30 mio. kr. til udvikling af mindre, fælles varmeforsyningsprojekter i kommunerne.
- 5 mio. kr. til rådgivning for de decentrale primært naturgasfyrede kraftvarmeværker.
Energispareaktiviteter
- 25 mio. kr. til en energisparekampagne frem mod vinteren
- 10 mio. kr. til energirenoveringer i kommunale bygninger
- 10 mio. kr. til IT og rådgivning af borgerne i kommunerne.
Afkobling af gasfyr
- 75 mio. kr. til Afkoblingsordningen
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
