25-årsdag for Dayton-aftalen i Bosnien: En aftale der skabte fred og splittelse på samme tid
I dag er det præcis 25 år siden, at Dayton-fredsaftalen blev underskrevet. Aftalen der stoppede den 3,5 år lange krig i Bosnien-Hercegovina. Det var en aftale, der skabte fred i landet, men på samme tid viste sig at skabe en række problemer, og som har medvirket til, at landet stadig er en dysfunktionel stat den dag i dag.

Aftalen blev indgået på en flybase i den amerikanske by Dayton, Ohio den 21. november 1995 og underskrevet i Paris den 14. december samme år.
Dayton-aftalens hovedpunkter
Nogle af hovedpunkterne i aftalen var, at Bosnien-Hercegovina skulle forblive én stat, men at den skulle opdeles i to enheder: den bosniakisk-kroatiske del Føderationen Bosnien-Hercegovina og den bosnisk-serbiske republik Republika Srpska. Aftalen lød også på, at der seks til ni måneder efter underskrivelsen skulle afholdes et demokratisk valg i hele landet, og endeligt fik de mange fordrevne flygtninge ret til at vende tilbage til deres hjem. For at sikre overholdelsen af fredsaftalen, indsatte NATO titusindvis af soldater i landet.
Aftalen der cementerede den etniske opdeling i landet
Imens Dayton-aftalen skabte fred i landet, har den siden vist sig også at skabe en række problemer i og for landet. Det at Dayton-aftalen cementerede den etniske opdeling af landet, der opstod under krigen, har bidraget til, at Bosnien stadig er en dysfunktionel stat 25 år efter krigens afslutning; og alt imens at befolkningen f.eks. ønsker at blive medlem af EU, så står statens dysfunktionalitet i vejen for et reelt fremskridt på det plan.
"Aftalen var oprindeligt tænkt som en midlertidig løsning, der skulle sikre de tre etniske gruppers kollektive rettigheder, men er siden hen kommet til at fungere som Bosniens de facto forfatning. Den etniske opdeling er blevet institutionaliseret og al politik er kommet til at handle om de kollektive rettigheder, hvormed borgernes individuelle rettigheder ofte er blevet undertrykt", siger Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og analytiker i DEO.
Lokalvalg i Mostar for første gang i 12 år
Det sted, hvor undertrykkelsen af borgernes individuelle rettigheder, ses mest tydeligt, er i byen Mostar i Bosnien-Hercegovina. Selv om befolkningen i praksis kan færdes frit i hele byen, så er byen blevet etnisk opdelt på en sådan måde, at flertallet af bosniakkerne bor i den østlige del af byen og kroaterne i den vestlige del. Begge gruppers nationalistiske partier har gjort meget for at opretholde denne opdeling, og har bl.a. blokeret for afholdelsen af lokalvalg i byen siden 2008.
Det har fået en borger fra Mostar, Irma Baralija, til at lægge sag an mod den bosniske stat ved Menneskeretdomstolen i Strasbourg. Det har hun gjort, fordi hun mener, at hendes ret til at vælge sit lokale bystyre er blevet krænket. Hun har i år fået medhold, hvilket betyder, at der på søndag den 20. december skal afholdes lokalvalg i Mostar for første gang i 12 år.
Kan multietniske partier gøre op med opdelingen af landet?
Lokalvalget i Mostar er ikke kun et valg om det lokale bystyre, men også en slags lokal folkeafstemning om Dayton-aftalen. De nationalistiske partier står til at vinde, men de bliver udfordret af nye, multietniske kræfter, herunder en multietnisk centrum-venstre koalition, som ledes af Irma Baralija. Der er også kommet en rød-grøn borgerliste med navnet Retten til byen, som forsøger at sætte indbyggernes dagligdagsproblemer på dagsordenen. Men de er, ifølge lederne af borgerlisten, underprioriterede, da al politik i Bosnien-Hercegovina kun handler om nationalitet og de kollektive rettigheder.
For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:
Balkanekspert og analytiker Zlatko Jovanovic
22 33 35 67 eller zlatko@deo.dk
Nøgleord
Kontakter
Zlatko JovanovicProjektleder og analytiker
Zlatko er ph.d. i historie med speciale i nationalisme, identitet, historiebrug, populærkultur og populisme i tidligere Jugoslavien. Har undervist, forsket og skrevet om Balkan.
Zlatko er opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993. Stort netværk på Balkan og blandt Balkan-kendere. Hovedforfatter til DEO's Samfundstanker #11 Skal hele Balkan med i EU?
Billeder
Information om DEO
DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat.
DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.
Følg pressemeddelelser fra DEO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEO
Can the EU help protect women’s and LGBT’s rights?25.1.2021 16:46:51 CET | Pressemeddelelse
The national-conservative Polish government backed by the pervasively influential Catholic church has recently almost totally banned abortion and declared LGBT an “evil ideology”. Can – and will - the EU do anything about it? Online debate with Kira Marie Peter-Hansen (Danish MEP) and Sylwia Spurek (Polish MEP).
Hvorfor arbejder der så få danskere i EU? Nye undervisningsforløb skal inspirere til europæisk karriere.22.1.2021 14:18:30 CET | Pressemeddelelse
Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) har lanceret to onlineforløb for talentfulde samfundsfagselever i grundskolen og gymnasiet. Målet med forløbet er både at lære eleverne om EU, men også at åbne deres øjne for muligheden for at få en international embedsmandskarriere.
Kan EU skabe fred i verden?22.1.2021 12:39:47 CET | Pressemeddelelse
Trump er skiftet ud og Kina har indgået en investeringsaftale med EU. Der sker store forandringer i global politik, men hvor meget kommer EU til at bestemme? Hvad bliver indholdet, hvis EU samles om en fælles udenrigspolitik? Onlinedebat den 26. januar 2021.
Pressefriheden og civilsamfundet under angreb i Slovenien9.12.2020 18:01:08 CET | Pressemeddelelse
Omkring 100 ansatte, heriblandt mere end 80 journalister, fra det slovenske statslige pressebureau STA står til at miste deres arbejde fra 1. januar 2021, fordi den slovenske regerings Kommunikationsstyrelse har valgt at fjerne pressebureauet fra statsbudgettet.
Rumæniens befolkning går til stemmeurnerne på søndag4.12.2020 16:36:48 CET | Pressemeddelelse
På søndag skal rumænerne til stemmeurnerne for fjerde gang i mindre end to år. Meget tyder på, at det regerende nationalliberale parti PNL bliver det største parti i landet. Det sker efter to årtier, hvor det socialdemokratiske PSD har været det største parti.
Polsk veto på vej retur4.12.2020 13:56:31 CET | Pressemeddelelse
I går aftes kom det frem, at Polen alligevel er villig til at droppe det veto, der sammen med Ungarns veto effektivt blokerede vedtagelsen af EU´s corona-genopretningspakke på svimlende 750 milliarder euro, og også lagde hindringer i vejen for EU’s næste syv-årige budget, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum