DEO

25-årsdag for Dayton-aftalen i Bosnien: En aftale der skabte fred og splittelse på samme tid

Del

I dag er det præcis 25 år siden, at Dayton-fredsaftalen blev underskrevet. Aftalen der stoppede den 3,5 år lange krig i Bosnien-Hercegovina. Det var en aftale, der skabte fred i landet, men på samme tid viste sig at skabe en række problemer, og som har medvirket til, at landet stadig er en dysfunktionel stat den dag i dag.

Aftalen blev indgået på en flybase i den amerikanske by Dayton, Ohio den 21. november 1995 og underskrevet i Paris den 14. december samme år. 

Dayton-aftalens hovedpunkter 

Nogle af hovedpunkterne i aftalen var, at Bosnien-Hercegovina skulle forblive én stat, men at den skulle opdeles i to enheder: den bosniakisk-kroatiske del Føderationen Bosnien-Hercegovina og den bosnisk-serbiske republik Republika Srpska. Aftalen lød også på, at der seks til ni måneder efter underskrivelsen skulle afholdes et demokratisk valg i hele landet, og endeligt fik de mange fordrevne flygtninge ret til at vende tilbage til deres hjem. For at sikre overholdelsen af fredsaftalen, indsatte NATO titusindvis af soldater i landet.

Aftalen der cementerede den etniske opdeling i landet

Imens Dayton-aftalen skabte fred i landet, har den siden vist sig også at skabe en række problemer i og for landet. Det at Dayton-aftalen cementerede den etniske opdeling af landet, der opstod under krigen, har bidraget til, at Bosnien stadig er en dysfunktionel stat 25 år efter krigens afslutning; og alt imens at befolkningen f.eks. ønsker at blive medlem af EU, så står statens dysfunktionalitet i vejen for et reelt fremskridt på det plan. 

"Aftalen var oprindeligt tænkt som en midlertidig løsning, der skulle sikre de tre etniske gruppers kollektive rettigheder, men er siden hen kommet til at fungere som Bosniens de facto forfatning. Den etniske opdeling er blevet institutionaliseret og al politik er kommet til at handle om de kollektive rettigheder, hvormed borgernes individuelle rettigheder ofte er blevet undertrykt", siger Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og analytiker i DEO. 

Lokalvalg i Mostar for første gang i 12 år 

Det sted, hvor undertrykkelsen af borgernes individuelle rettigheder, ses mest tydeligt, er i byen Mostar i Bosnien-Hercegovina. Selv om befolkningen i praksis kan færdes frit i hele byen, så er byen blevet etnisk opdelt på en sådan måde, at flertallet af bosniakkerne bor i den østlige del af byen og kroaterne i den vestlige del. Begge gruppers nationalistiske partier har gjort meget for at opretholde denne opdeling, og har bl.a. blokeret for afholdelsen af lokalvalg i byen siden 2008. 

Det har fået en borger fra Mostar, Irma Baralija, til at lægge sag an mod den bosniske stat ved Menneskeretdomstolen i Strasbourg. Det har hun gjort, fordi hun mener, at hendes ret til at vælge sit lokale bystyre er blevet krænket. Hun har i år fået medhold, hvilket betyder, at der på søndag den 20. december skal afholdes lokalvalg i Mostar for første gang i 12 år. 

Kan multietniske partier gøre op med opdelingen af landet?

Lokalvalget i Mostar er ikke kun et valg om det lokale bystyre, men også en slags lokal folkeafstemning om Dayton-aftalen. De nationalistiske partier står til at vinde, men de bliver udfordret af nye, multietniske kræfter, herunder en multietnisk centrum-venstre koalition, som ledes af Irma Baralija. Der er også kommet en rød-grøn borgerliste med navnet Retten til byen, som forsøger at sætte indbyggernes dagligdagsproblemer på dagsordenen. Men de er, ifølge lederne af borgerlisten, underprioriterede, da al politik i Bosnien-Hercegovina kun handler om nationalitet og de kollektive rettigheder. 

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:  

Balkanekspert og analytiker Zlatko Jovanovic 

22 33 35 67 eller zlatko@deo.dk  

Nøgleord

Kontakter

Zlatko JovanovicProjektleder og analytiker

Zlatko er ph.d. i historie med speciale i nationalisme, identitet, historiebrug, populærkultur og populisme i tidligere Jugoslavien. Har undervist, forsket og skrevet om Balkan.

Zlatko er opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993. Stort netværk på Balkan og blandt Balkan-kendere. Hovedforfatter til DEO's Samfundstanker #11 Skal hele Balkan med i EU?

Tlf:22 33 35 67zlatko@deo.dk

Billeder

Information om DEO

DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

61 27 72 56https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum