
Handlingsplan sikrer øko-frugt mod pesticider
Det er essensen i en ny handlingsplan, der skal forebygge, at rester af pesticider ender i økologiske produkter. Planen er udformet efter at der i efteråret 2013 blev fundet små rester af stoffet prosulfocarb i fire partier af økologiske æbler. Stoffet er ikke farligt for mennesker og dyr, men fund af stoffet kan i værste fald betyde, at de økologiske producenter ikke kan afsætte deres varer.
- Planen er blevet til med indspil fra alle aktører på området, herunder fra den økologiske produktion. Der er bred enighed om, at problemet kan forebygges ved omhyggelighed med sprøjtningen, siger Ivar Ravn, direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
- I samarbejde med virksomheden Syngenta Crop Protection, der producerer ukrudsmidlet Boxer, som indeholder prosulfocarb, sætter Videncentret som led i planen en række aktiviteter i gang. De skal informere, uddanne og anspore landmændene til at bruge teknikker og sprøjte under vejrforhold, der minimerer risikoen for at midlet spreder sig til andre marker. Det handler blandt andet om at vælge de rette sprøjtedyser og sprøjte under de optimale vejrbetingelser, siger Ivar Ravn.
Han forventer, at handlingsplanen vil løse problemet.
- Det tager en tid, inden tiltagene slår igennem med fuld effekt, og jeg kan ikke garantere, at vi ikke vil opleve enkeltstående tilfælde af spredning også i fremtiden. Men målet med handlingsplanen er at vi fremover undgår spredning udover de marker hvor midlerne skal virke.
Forbrugerne skal sikres
Hos Landbrug & Fødevarer er man meget tilfreds med, at handlingsplanen både har konkrete her og nu tiltag, og tiltag der rækker ind i fremtiden, så økologisk frugt og grønt bliver beskyttet nu og i fremtiden.
-Det er et problem på flere niveauer for de økologiske producenter, hvis der findes pesticidrester i deres afgrøder. De får både afvist deres varer af supermarkederne og forbrugeren kan miste tilliden til økomærket, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:
-Derfor er det godt, at alle involverede parter har taget problemet seriøst, og har samarbejdet om at finde en løsning. Forbrugerne skal kunne stole på, at når de køber økologisk frugt og grønt, så er der ikke rester af pesticider i det. Det er jo blandt andet en af grundene til, man vælger at købe økologi.
For yderligere information:
Økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, tlf: 3339 4688, mob: 4021 8250, mail:kil@lf.dk
Direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Ivar Ravn, tlf: 8740 6620, mob: 3092 1706, mail: IVR@vfl.dk
Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Marie Grabow Westergaard, tlf. 30178871, mail: mgw@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.