Danske landmænd vil skrue op for mælkeproduktionen

 

En optimisme og tro på fremtiden har erstattet bekymringer om høj gæld og nedadgående mælkepriser hos de danske kvægbrugere.

For til trods for at halvdelen af de danske kvægproducenter stadigvæk kæmper med en dårlig økonomi, så er mælkeprisen nu stigende, og et stop for mælkekvoterne i 2015 pynter på de økonomiske fremtidsudsigter for de mere end  2.000 danske mælke- og kvægproducenter, der mandag og tirsdag er samlet til kvægkongres i Herning.

- Vi går nu ind i en ny epoke uden mælkekvoter, hvor vi har en unik mulighed for at få mere vækst i vores erhverv. Derfor har vi udformet en ny strategi, hvor visionen er, at vi producerer 20 procent mere mælk og 20 procent mere oksekød i 2020. Det vil øge eksportindtægterne med fire mia. kr og sikre 5.500 arbejdspladser i yderområderne, sagde Gitte Grønbæk, direktør for Videncentret for Landbrug, da hun sammen med formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp åbnede kongressen med årets beretning.

Vokser mælkeproduktionen med  20 procent frem til 2020, vil det betyde en dansk mejerieksport på mere end 20 mia.kr i 2020. En stigning på 25 procent i forhold til i dag. Den ekstra danske mælk vil kunne afsættes på et verdensmarked, hvor efterspørgslen i de kommende år vil vokse hurtigere end udbuddet. Allerede nu betyder den stigende efterspørgsel på mælk, at den pris, som mejerierne betaler landmændene for mælken, er rekordhøj.

- Prisen har nu været opadgående over en længere periode, og det ser ud til at fortsætte. Samtidig tror vi på, at oksekødsprisen stiger igen. Og så viser regnskabstallene at det går fremad med økonomien ude på bedrifterne. Det er en positiv, men dog ikke tilfredsstillende fremgang. Alligevel tror vi på vækst i fremtiden, men vi skal selvfølgelig først tjene penge, før vi kan vækste, og så skal rammevilkårene selvfølgelig geares til det, sagde Peder Philipp.

Han henviste blandt andet til de høje foderpriser, der i kombination med en halvering af handyrpræmien i 2012 betyder, at det er svært for de danske landmænd, der producerer slagtekalve at få økonomi i produktionen. Derfor bliver et stigende antal spædkalve nu eksporteret ud af landet til hovedsageligt Holland, hvilket rammer både dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Det vil kvægbranchen gerne gøre noget ved og har derfor sendt et tilbud til fødevareminister Dan Jørgensen. Heri tilbyder branchen selv at afsætte flere penge til slagtekalveproducenterne og stoppe eksporten af spædkalve til Holland, hvis ministeren til gengæld vil sikre en koblet handyrpræmie efter 2015 og udsætte to omkostningstunge lovkrav til staldindretningen i tre år.

- Ministeren takkede desværre nej til vores tilbud, men har sagt ja til en koblet støtte til slagtekalveproducenterne på 180 millioner kroner årligt fra 2015. Derfor tror vi stadigvæk på, at vi sammen kan finde en løsning, der kan holde kalvene i Danmark og dermed give os muligheden for at nå vores mål om at producere 20 procent mere dansk oksekød i 2020, sagde Peder Philipp

Men med branchens målsætning om at levere mere vækst til hele Danmark i form af mere mælk og kød følger også krav til politikere og myndigheder.

- Der er to faktorer, som især bremser os på vejen mod vækst. Det er finansiering og miljøgodkendelser. Vi har brug for at både de unge, der gerne vil ind i vores erhverv, og landmænd, der gerne vil udvide, kan få den finansiering, de har brug for, så de kan komme i gang. Desuden skal den lange ventetid på miljøgodkendelser forkortes, så landmænd, der har finansiering og plads til at udvide, ikke skal gå i stå på grund af lange sagsbehandlingstider, sagde Peder Philipp.

Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg og Gitte Grønbæk, direktør for Videncentret for Landbrug, Kvæg, kan kontaktes via pressekonsulent Mille Marie Christensen på 61702047