
Store muligheder for dansk agroindustri i Rusland
Danske gyllespredere, staldgulve og ventilationsanlæg er store handelsvarer på det russiske marked.
Den danske agroindustri eksporterede for 630 millioner kroner til Rusland i 2012, og det tal har gode muligheder for at vokse de næste par år.
Den russiske regering har planlagt en modernisering af deres landbrugssektor, der skal gøre Rusland stort set selvforsynende på fødevareområdet i år 2020. For at nå målet forøger russerne budgettet for investeringer med mere end 100 mia. kr. til landbrugssektoren over de næste seks år.
Det er penge, danske agroindustrifirmaer håber på at få en større andel i. Derfor har Landbrug & Fødevarer en fælles stand med syv forskellige danske firmaer direkte tilknyttet på årets Agrofarm messe, og fødevareminister Dan Jørgensen er med til åbningen af messen.
- På grund af Ruslands selvforsyningsmål er der en unik mulighed for dansk agroindustri på det russiske marked lige nu. Russerne efterspørger moderne landbrugsudstyr, der kan hjælpe dem med at nå deres mål, og det udstyr kan vi levere, siger Jan Laustsen, direktør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter.
-Derfor er vi meget glade for, at Fødevareministeren besøger Rusland sammen med os. Det øger fokus på danske produkter.
Forholdet til Rusland er styrket med Russian-Danish Agro Business Club
I løbet af Agrofarm messen holder den dansk-russiske forretningsklub Agro Business Club deres fjerde møde på russisk jord. Det kommercielle samarbejde blev dannet i forlængelse af præsident Putins besøg i Danmark i 2011, og skal udbygge samarbejde mellem virksomheder inden for landbrug-, fødevarer og agroindustri i Danmark og Rusland.
-Med Agro Business Club har vi allerede etableret et kendskab til dansk teknologi hos de russiske kunder. Derfor har vi et lille fortrin i forhold til vores konkurrenter, men vi skal blive ved med at udbygge Agro Business Club, så flere af de vigtige aktører indenfor landbrugsindustrien i Rusland bliver opmærksom på de løsninger danske firmaer kan tilbyde, siger Jan Laustsen.
Han understreger, at mulighederne for dansk agroindustri på det russiske marked er store, men at konkurrencen er hård.
-Der er mange udenlandske aktører, der lige nu øjner muligheden for at gøre gode forretninger i Rusland. Danmark har altid haft et godt forhold til Rusland, så vi har en lille fordel, men vi skal være aktivt tilstede hele tiden, hvis vi skal udnytte det store potentiale, der er for at øge eksporten, slutter Jan Laustsen.
Yderlige informationer:
Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Marie Grabow Westergaard, tlf:3339 4235
Direktør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer, Jan Laustsen, tlf: 2724 5656
De danske udstillere på Agrofarm er:
Danish Farm Design A/S
Egebjerg International A/S
EuroGen ApS
Skov A/S
SPF-Danmark
Ikadan
Samson- agro.
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.