Dyreværnet nomineret til årets bedste, nye dokumentarserie

Fra at være en ukendt lille dyreværnsforening i Rødovre, er Dyreværnet i dag landskendte. Den eftertragtede dokumentarserie fik skabt heftig debat om dyrevelfærd i Danmark, og de mange seere gav højlydt deres mening til kende efter hver eneste udsendelse. Hele fem frivillige og to medarbejdere måtte efter hvert program besvare seer-spørgsmål på Dyreværnets facebook-side og ofte kom der flere end 3.000 kommentarer efter hver udsendelse.
I dokumentarserien følger man Dyreværnets medarbejdere, der hver dag kæmper for at redde dyr i nød. Programmet veksler mellem at være i marken med udrykningslederen, Nina, til at være betragtende på internatet, hvor de mange dyr bliver plejet og sat til adoption, når de er kommet på højkant igen. I 2012 fik Dyreværnets internat indleveret 1.621 dyr og Dyreværnets NO-KILL politik sikrer, at dyrene ikke skal frygte for deres videre fremtid.
Pressechef på TV3, Søren Hedman:
- Det er naturligvis en ære for TV3 at blive nomineret – både for redaktionen bag og for TV3s Programafdeling, når vi prøver noget nyt ved at lave en dokumentar som en underholdende reportageserie. Og vi vil indlysende gerne vinde. Men den største nominering og al ære skal hovedsagelig gå til Dyreværnet selv, der via frivilligt arbejde og hjertet på rette sted formår at hjælpe så mange dyr i nød, som man har oplevet det i udsendelserne på TV3. Det er den virkelighed, Dyreværnet står i dagligt, og det fortjener de al ros for! Og det er sikkert også hemmeligheden bag seriens succes – seerne elsker det arbejde, de laver!
Direktør for Dyreværnet, Signe Sehested Lund:
- Jeg er utrolig stolt over nomineringen og inderligt lykkelig over, at befolkningen har taget så godt imod Dyreværnet på TV3. Det er fantastisk, at vores forening i den grad er blevet sat på Danmarkskortet. Samtidig betyder den øgede bevågenhed om dyrevelfærd ubetaleligt meget for de mange dyr i Danmark, der lever under vanskelige kår. Jeg vil gerne benytte denne glædelige lejlighed til at sende et stort tak til TV3, til producenten Eyeworks og til alle seerne. Tak fordi I troede på os.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Billeder

Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Dyreværnet holder Åbent Hus 30. august14.7.2025 08:00:00 CEST | Nyhed
Traditionen tro åbner Dyreværnet dørene for offentligheden lørdag den 30. august fra kl. 12.30-15.30. Alle er meget velkomne til at lægge vejen forbi i Rødovre og få indblik i Dyreværnets arbejde med at redde kæledyr i nød.
Dyreværnets Frynseklinik er på Ferie Camp 20253.7.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Igen i år besøger Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, Ferie Camp 2025, som er et gratis ferietilbud for værestedsbrugere i Danmark. Frynseklinikken vil være til stede både den 9. og 10. juli og tilbyde dyrlægehjælp til de udsattes dyr, hvis de har behov for det.
Dyreværnet indgår aftale med Københavns Politi30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med start i juni 2025 har Dyreværnet og Københavns Politi indgået en ny fireårig rammeaftale om håndtering, afhentning og husning af dyr fra politisager. Aftalen bygger på et eksisterende, langvarigt samarbejde.
14 krybdyr overdraget til Dyreværnet i trist sag23.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med politiet fik Dyreværnet den 17. juni overdraget i alt 14 krybdyr, herunder slanger, edderkopper og firben.
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum