2,3 millioner: Historisk mange medlemmer i idrætsforeningerne

Medlemmerne af de danske idrætsforeninger må for tiden dyrke idræt hver for sig og nøjes med at se hinanden på Skype eller gennem Facebook. De tomme baner og haller står i skærende kontrast til, at det er strømmet til med medlemmer i landets svømmeklubber, fitnessforeninger og på tennisbanerne det seneste år. De seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund viser, at der er kommet 49.274 flere medlemmer i landets 11.349 idrætsforeninger i det seneste medlemstalsår fra 2018 til 2019. Det samlede medlemstal på 2.306.288 er det højeste nogensinde og for første gang over 2,3 millioner.
Siden 2014 har de to organisationer i Bevæg dig for livet samarbejdet om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation, og den store fremgang vækker glæde.
”Vi er enormt stolte over den kæmpe indsats, der leveres i idrætsforeningerne, og som nu giver historisk mange medlemmer. Det at bevæge sig for livet taler til hver enkelt af os, og både børn, unge og voksne værdsætter aktive fællesskaber. Samtidig har idrætsforeningerne taget nye aktiviteter og organiseringsformer til sig. Det styrker foreningernes rolle i samfundet. Hvis vi kan holde fast i udviklingen sammen med foreninger, kommuner og andre samarbejdspartnere, så når vi i mål med vores ambitiøse målsætning i Bevæg dig for livet om 325.000 flere foreningsaktive danskere,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.
Fremgang over hele linjen
Der er fremgang i både individuelle idrætter og holdidrætter, i alle aldersgrupper og på tværs af køn. Nye motionstilbud som motionsfloorball og håndboldfitness tiltaler særligt voksne kvinder med det udtalte fokus på motion og fællesskaber. Der er for første gang nogensinde flere end en million kvinder i idrætsforeningerne, og også blandt de unge, der er mindre aktive end børn i foreningslivet, går det fremad.
”Vi kan se, at det nytter at arbejde med nogle af de målgrupper, der historisk har været svære at fastholde i foreningslivet. Både de unge og voksenmålgruppen er i fremgang, fordi vi kan tilbyde fleksible rammer, der kan passes ind i hverdagen. Vi håber selvfølgelig, at vi kan fortsætte den positive udvikling, så vi kan leve op til vores målsætning om at have et idrætsliv, der er for alle. Vi tror på, at det kan lykkes i tæt samarbejde med landets kommuner i Bevæg dig for livet,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.
21 kommuner er foreløbig blevet en del af Bevæg dig for livet-samarbejdet. De 21 kommuner har det seneste år oplevet en vækst på tre procent i medlemstallene.
Medlemstal for 2019 (udvikling fra 2018 i parentes):
Samlede unikke medlemmer på tværs af DGI og DIF: 2.306.288 (+49.274)
DGI: 1.698.762 (+61.109)
Danmarks Idrætsforbund: 1.992.610 (+51.087)
Største idrætter (udvikling fra 2018 i parentes):
Fodbold: 340.951 (-1.341)
Gymnastik: 302.802 (+4.874)
Svømning: 242.535 (+7.881)
Fitness: 183.252 (+10.055)
Golf: 151.741 (+1.633)
Regionale medlemstal (udvikling fra 2018 i parentes):
Hovedstaden: 629.871 (+14.901)
Midtjylland: 573.624 (+16.962)
Nordjylland: 245.119 (+8.737)
Sjælland: 335.689 (+5.408)
Syddanmark: 516.026 (+3078)
Fakta om medlemstal
Det samlede medlemstal for DGI og DIF på 2.306.288 unikke medlemmer er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlem af begge organisationer.
På www.dif.dk/medlemstal kan du dykke dybere ned i tallene for de to organisationer.
På www.dgi.dk/medlemstal kan du se nærmere på DGI’s tal.
Om Bevæg dig for livet
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er målet i det historiske samarbejde, DGI og DIF har indgået med TrygFonden og Nordea-fonden om opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt. Bevæg dig for livet visionen er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalKommunikationskonsulent
Tlf:43262172 / 60559849jhj@dif.dkNiels NygaardFormand
Tlf:43262005 / 20737112nny@dif.dkCharlotte Bach ThomassenFormand for DGI
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danske atleter satte medaljerekord i 202531.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske atleter vandt i 2025 rekordmange medaljer ved EM og VM. Hele 172 af slagsen blev det til.
Presseinvitation: Danmark til vinter-OL og PL30.12.2025 10:24:41 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 12. januar afholder DIF og Team Danmark pressemøde med overskriften ’Danmark til vinter-OL og PL’. Her afsløres blandt andet de danske fanebærere og den (næsten) komplette danske OL-trup til legene i Milano Cortina 2026.
11-årige Freja fra Guldborgsund er Danmarks bedste holdkammerat27.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Trods en alder på bare 11 år er Freja Matthisson Sejersen fra TSG Floorball Fighters helt afgørende for det gode humør på hendes hold. Det belønnes nu med titlen som Fremtidens Idræt for Børn og Unge Årets Holdkammerat og en præmie, der skal bruges på en tur til Hawaii – eller Lalandia med holdet. Hun modtager prisen til Sport 2025 i Herning 3. januar.
Jonas Vingegaard fuldender feltet til Årets Sportsnavn 202517.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jonas Vingegaard er tredje og sidste finalist i kampen om at blive Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025. Vinderen offentliggøres ved SPORT 2025 den 3. januar 2026.
DIF: Skab merværdi i de nye skove11.12.2025 10:20:31 CET | Pressemeddelelse
Idræts- og friluftslivet glemmes ofte i de mange aktuelle skovrejsningsprojekter landet over. Det mener DIF, som i dag afholder konferencen ’Skovrejsning og friluftsliv’ sammen med Lokale og Anlægsfonden og Klimaskovfonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
