PepsiCo

‘Crash the Superbowl’: Verdens største reklamefilmskonkurrence nu også åben for danskere

Del
Den amerikanske chips-gigant, Doritos, udvider sin årlige Superbowl reklamefilmskonkurrence til at omfatte mere end 40 lande, herunder Danmark. Den bedste reklamefilm vises i pausen til en af verdens mest sete TV-begivenheder. Skaberen af filmen løber desuden af med en million dollars.
Crash the Superbowl campaign logo
Crash the Superbowl campaign logo

De sidste syv år har Doritos været synonym med NFL Super Bowl finalen i USA, hvor brandets fans har konkurreret om at lave den bedste Doritos reklamefilm. Som noget nyt får nordiske chips-elskere og NFL-entusiaster med en instruktør i maven nu også muligheden for at dyste med.

“Hos PepsiCo er vi meget begejstrede for, at nordiske fans af Doritos i år også kan deltage i konkurrencen. En placering på vinderpodiet kan være kick-starten til en seriøs karriere. Vinderen får nemlig sin film eksponeret på den størst mulige scene, når det kommer til reklamefilm,” fortæller Emil Brockenhuus-Schack, brand manager hos PepsiCo, der ejer Doritos, som nu også etablerer en tilstedeværelse på de sociale medier i Norden.

 

30 serious seconds of fame

Ud over at score hovedgevinsten på en million dollars kan vinderen af konkurrencen glæde sig til at se sit eget mesterværk rulle over skærmen i pausen til Superbowl-finalen, der bliver fulgt af ikke mindre end 110 millioner TV-seere. To brugerskabte film vil blive vist til Superbowl – en valgt af fans online og en anden udvalgt af Doritos. Millionen går til den video, der får flest stemmer på nettet. Skaberne af begge videoer får desuden muligheden for at arbejde på set ‘et til den kommende Marvel’s film, The Avengers 2: Age of Ultron.

De fem finalister i afstemningen løber desuden af med en tur til New York og VIP-billetter til kampen.

“Interessen for amerikansk fodbold er stærkt stigende i Norden, så det er helt oplagt, at vi er med, og det ville da være et drømmescenarie, hvis Danmark, Norge eller Sverige kunne levere de 30 sekunders film, som slår alle andre kandidater af banen og udløser den enestående præmie,” siger Emil Brockenhuus-Schack.

Super Bowl-finalen løber af stablen den 2. februar på Metlife Stadium i New York, der har plads til over 80.000 tilskuere. NFL Super Bowl-finalen blev spillet for første gang i 1967. Doritos har kørt konkurrencen siden 2007. Tidligere har kun amerikanere kunnet deltage, men i år er konkurrencen altså global.

Sidste års vinder:

Mark Freiburger

Alder: 29

Film: “Fashionista Daddy”

Budget: $300

Mark Freiburger , 29 – vinder, år 7

  • Mark kommer til at arbejde med Michael Bay på settet til Transformers 4.
  • Det sidste år har han mødtes med mere en 15 high profile produktionsselskaber og studier.

Læs mere om Doritos ”Crash the Superbowl” på www.doritos.com.

Nøgleord

Kontakter

Emil Brockenhuus-Schack, Brand Manager, PepsiCo Foods, tel. 51 92 81 80/ emil.brockenhuus@pepsico.com

Billeder

Crash the Superbowl campaign logo
Crash the Superbowl campaign logo
Download
Mark Freiburger, sidste års vinder
Mark Freiburger, sidste års vinder
Download

Links

Information om PepsiCo

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye