
Reformer batter mere end finanspolitiske lempelser
Dansk økonomi snegler sig afsted, men mod bedre tider. Det slår De Økonomiske Råd (DØR) fast i deres netop offentliggjorte rapport. Dansk økonomi vurderes at være i stilstand, men dog med kurs mod en langsom genopretning.
”Jeg noterer mig, at rapporten tegner et positivt vækstbillede for dansk økonomi. Det kan vi kun glæde os over, men på den anden side kommer vi ikke uden om, at Danmark fortsat ligger i et vækstmæssigt krybespor. Jeg kunne godt have ønsket, at rapporten var kommet med nogle løsninger på, hvordan vi kan øge væksten i Danmark,” siger cheføkonom Thomas Søby fra Landbrug & Fødevarer.
For eksempel behandler rapporten slet ikke den danske konkurrenceevne, som fortsat lægger en dæmper på eksporten.
Grænsesøgende finanspolitik er problematisk
For at stimulere økonomien, foreslår formandskabet i DØR en (yderligere) lempelse af de offentlige finanser på 5 mia. kr. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at lempelser af finanspolitikken skal bruges til at trække Danmark tilbage på vækstsporet. I stedet skal man se på nogle af de grundlæggende vilkår for virksomhederne, mener Thomas Søby.
”Vi ser væksten i den private sektor som den helt afgørende driver for dansk økonomi. Vi skal sikre, at der sker en tilpasning så vort skatte- og afgiftsniveau i højere grad understøtter konkurrenceevnen. Desuden skal vi fokusere på at opsætte konkrete mål og handlingsplaner for vækstpolitikken i Danmark. Regeringen har gennem bl.a. sit arbejde med vækstteams bidraget til at finde håndgribelige løsninger på nogle af disse problemstillinger, mens dette område af den økonomiske politik er helt fraværende i DØRs arbejde,” siger Thomas Søby
Landbrug & Fødevarer anser en grænsesøgende ekspansiv finanspolitik i 2014 for at være en alt for risikabel manøvre.
”Forsvinder tilliden til dansk økonomi, fordi vi har et for stort underskud på de offentlige finanser, står tabet for dansk erhvervsliv ikke mål med de positive effekter, som en eventuel finanspolitisk lempelse kan give i 2014,” siger Thomas Søby.
Ifølge DØR-rapporten er det især øget tiltro til de europæiske statsfinanser og stigende forbrugertillid i Danmark, som peger i retning af højere vækst og beskæftigelse de kommende år. Trods lyse forudsigelser for årene frem, vil dansk økonomi først genvinde den tabte vækst fra finanskrisen i 2015. Til sammenligning skete det for vores samhandelspartnere i 2011.
For yderligere kontakt:
Cheføkonom Thomas Søby kan kontaktes på 3083-1071 / ths@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.