
Fremtidens tarmrensning er automatisk
Automatiseret tarmrensning, økologisk ukrudtsbekæmpelse og forskning i mælkeprodukters betydning for ældres knoglestyrke. Det er blot tre af de projekter, der har fået en økonomisk håndsrækning i Promilleafgiftsfondens uddeling af midler i 2014.
Hos Danish Meat Research Institute (DMRI) er man blandt andet i gang med at udvikle maskiner til tarmrensning, der kan automatisere en del af processen. Det kan på sigt betyde, at det ikke længere er virksomheder i udlandet, der skal stå for den del af forarbejdningsarbejdet. Direktør Lars Hinrichsen ser store potentialer for danske arbejdspladser i fremtiden:
”De færreste tænker på, at tarmsættene er noget af det mest værdifulde fra den danske svineproduktion. Vi har en flot håndværkstradition, men den internationale konkurrence har presset en stor del af oparbejdningen af tarmsættene ud til lavomkostningslande. Så højværdiprodukter som for eksempel naturlige pølsetarme fra danske grise er oparbejdet i Portugal og Kina. De ret avancerede automatiserede løsninger, vi udvikler, vil gøre det muligt at trække en del af de forsvundne arbejdspladser tilbage til Danmark. Det er en meget konkret effekt af at satse på innovation, højværdiproduktion og fødevarer”, siger Lars Hinrichsen, der er direktør i DMRI.
Mælk til ældre
På Aarhus Universitetshospital forsker overlæge Lars Rejnmark i mælkeprodukters betydning for ældres knoglestyrke. Undersøgelsen skal afklare, om et øget indtag af mælkeprodukter kan mindske forekomsten af knoglebrud hos den ældre del af befolkningen. Promilleafgiftsfonden støtter forskningen på Aarhus Universitet.
”Ud over at styrke knoglerne, indeholder mælk proteiner og næringsstoffer, der styrker muskelmassen. Hvis det viser sig, at et øget indtag af mælkeprodukter kan forebygge knoglebrud og give bedre muskelstyrke, kan det have stor sundhedsmæssig betydning. Projektet er også med til at profilere dansk forskning internationalt, da det udføres i samarbejde med Melbourne Universitet i Australien”, siger overlæge Lars Rejnmark fra Aarhus Universitetshospital.
Økologisk ukrudtsbekæmpelse
Ukrudt koster hver år store udbyttetab i økologisk planteavl, der ikke, som de konventionelle landbrug, må bruge pesticider. Håndlugning af planterækkerne er i dag en stor og dyr udfordring for mange økologer. Et projekt fra Videncentret for Landbrug har fået støtte til at udvikle og demonstrere effektive mekaniske alternativer til den nuværende praksis for ukrudtsbekæmpelse. Målet for hele projektet er at øge udbyttet og dyrkningssikkerheden i økologiske markafgrøder.
”Promilleafgiftsfondens hjælp gør, at vi løbende kan skabe den udvikling, der er behov for, så økologisk landbrug fortsat er et hovedudviklingsspor for dansk landbrug. Det er vores projekt et godt eksempel på. Projektet har til formål at øge udbyttet i de økologiske marker med fem til ti procent”, siger økologichef på Videncentret for Landbrug Ole Engellyst.
Fremtidens fødevareproduktion
”Forskning, innovation og vidensformidling er helt essentielle indsatser for at følge med morgendagens krav til et fortsat konkurrencedygtigt og effektivt fødevareerhverv i vækst. Med midlerne fra Promilleafgiftsfonden hjælper vi en række projekter, der kan bære fødevareproduktionen ind i fremtiden”, siger Michael Brockenhuus-Schack, der er formand for Promilleafgiftsfonden.
Promilleafgiftsfonden uddeler hvert år midler til projekter, der styrker landbrugets og fødevaresektorens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. I alt har lidt flere end 300 projekter modtaget støtte af 2014-midlerne. Ud over de nævnte er blandt andet Forbrugerrådet tilgodeset med et projekt, der skal øge danskernes forståelse for den moderne landbrugsproduktion.
Fondens bestyrelse er udpeget af fødevareministeren, og fondens midler kommer fra pesticidafgiftsprovenuet. Fonden administreres af Landbrug & Fødevarer.
Læs mere på www.promilleafgiftsfonden.dk
Yderligere information: Yderligere kommentarer kan fås hos fondsadministrator, Lars Daugaard: tlf. 5153 8292
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.