
Thorning må sætte handling bag gode erhvervs-intentioner
Ny moderne miljøregulering, et opgør med EU-overimplementering og mere effektiv sagsbehandling i kommunerne. Det er bare tre af de oplagte områder, hvor fødevaresektoren har brug for hurtig politisk handling. Ingen af temaerne var med i det lovkatalog, regeringen lagde frem i dag i forbindelse med Folketingets åbning.
Kataloget savner generelt fokus på at forbedre konkurrenceevnen og sætte fart på danske virksomheder, og dermed var der langt fra pæne ord i statsministerens åbningstale til reel handling.
- Vi anerkender, at Helle Thorning siger, at hun vil gøre noget for de danske virksomheder. Desværre afspejler de gode intentioner sig ikke i det ellers fyldige lovkatalog og sagt med andre ord er det så som så med de reelle handlinger, siger formand Martin Merrild fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
På fødevareområdet er der ifølge Martin Merrild nogle særdeles presserende sager, som kræver en politisk løsning, hvis sektoren skal udvikle sig og bidrage med vækst og arbejdspladser i de kommende år. Særligt opfølgning på regeringens egen Natur- og Landbrugskommission - der i lovkataloget nævnes med et 'evt opfølgning' - samt behandling af anbefalinger fra Vækstteam for Fødevarer og erhvervets Taskforce Kvæg, bør være indsatsområder, hvor miljø- og fødevareministeriet kommer på banen i efteråret.
- Den afgørende forudsætning for at skabe vækst i fødevareklyngen er, at vi kan udvide råvaregrundlaget. Det kræver at vi får set på, hvordan vi kan øge produktionen på arealerne samtidig med at miljøet får det bedre, og at husdyrproduktionen underlægges en moderne miljøregulering. De politiske svar på de her meget store spørgsmål er helt centrale for sektorens fremtid, siger Martin Merrild.
Derudover vurderer Landbrug & Fødevarer, at det nye lovkatalog indeholder tiltag der decideret forværrer konkurrenceevnen. Det gælder fx klimaloven og også forsyningssikkerhedsafgiften, hvor der i 2020 skal opkræves 4,3 mia. kr. i afgift på brændsel fra halm, træ og andre former for biomasse. Det vil forøge grænsehandlen, medføre betydelige administrative byrder og ramme halmleverandører og andre i den grønne sektor, selv om brændselstyperne leverer et godt klimabidrag.
Til gengæld glæder det Landbrug & Fødevarer, at regeringen lægger op til at genanvende mere husholdningsaffald i biogasanlæg, og at regeringen barsler med en erhvervsuddannelsesreform, som opgraderer kvalifikationerne hos unge og gør erhvervsskolerne attraktive for en bredere gruppe af kandidater.
For yderligere kommentarer:
Formand Martin Merrild kan nås gennem pressekonsulent
Rasmus Holm Thomsen: 6126-6701
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.