Landbruget har nedbragt udledningen af drivhusgasser med 23 pct.

En ny analyse fra Landbrug & Fødevarer sætter streg under, at landbruget i dag er grønnere og mere klimaeffektivt end i 1990. På de 23 år har landbruget således nedbragt sin udledning af klimagasser med 23 pct., og samtidig faldt udledningen af fosfor og kvælstof, mens produktionen af fødevarer til gengæld voksede med 18 pct.

Det er blandt andet foderoptimering, ændret jordbearbejdning og bedre kvælstofudnyttelse i husdyrgødningen, som sammen med blandt andet vandmiljøplanerne, der har været med til at gøre landbruget i Danmark til et af verdens mest klimaeffektive erhverv.

Derfor undrer det Landbrug & Fødevarer, at landbruget er udset som særligt indsatskrævende, og at

Socialdemokraterne og senest de Radikale allerede nu peger på konkrete punkter i den ellers omfattende klimaplan. Tiltagene i landbrugssektoren vil være omkostningsfulde, og i sidste ende vil det ramme den danske velfærd.

- Vi har allerede leveret en massiv forbedring, og derfor kan vi i dag som sektor levere nogle af verdens mest klimavenlige fødevarer, hvor der udledes mindst CO2 pr. kg kød og mælk . Men vi har altså for længst hentet de lavt hængende frugter, og de tiltag, regeringen har præsenteret i klimaplanen, vil sende en stor regning til landbruget. Det bliver ikke uden omkostninger for beskæftigelsen, eksporten og dermed samfundsøkonomien, siger viceformand Lars Hvidtfeldt.

Han understreger, at der på grund af den mangeårige indsats ikke er flere snuptags-løsninger. Derimod arbejder erhvervet med langsigtede initiativer inden for forskning, teknologiudvikling og drifts- og management løsninger, som kan nedbringe miljø- og klimapåvirkninger yderligere.

Landbruget leverer til energisektoren

Landbrugets grønne kurs har også omfattet el- og energiforbruget. Det danske fødevareerhvervs energiforbrug er stort set uændret siden 1966, mens det samlede danske energiforbrug er fordoblet. Samtidig bærer landbruget en stor del af omkostningen for energisektorens grønne omstilling gennem PSO-afgiftssystemet, hvor den danske primærsektor betaler mere end 300 millioner kroner om året, der går til afregning af de nye bæredygtige energiformer som fx vindmøller og solceller.

- Jeg synes, man må huske, at den grønne omstilling af energisektoren jo ikke sker for energiselskabernes, men for energiforbrugernes penge. En landmand kan jo f.eks. ikke vælge at importere udenlandsk strøm for at undgå at betale PSO-afgiften, og samlet set betaler danske landmænd mere end 300 millioner kroner om året på den bekostning. I realiteten betyder regeringens seneste udspil, at man beder landmændene om at betale flere gange – dels skal deres produktion reduceres, dels skal de betale mere for deres energi, siger Lars Hvidtfeldt.

I Landbrug & Fødevarer så man hellere, at der blev sat gang i miljøgodkendelser ude i kommunerne. Det ville potentielt kunne flytte rigtig mange husdyr fra gamle stalde ind i nye moderne stalde med bedre klimaeffektivitet.
Samtidig vil gennemførsel af Natur- og landbrugskommissionens initiativer om en bæredygtig, intensiv produktion også have en gavnlig effekt på klimaet.

Analysen fra Landbrug & Fødevarer kan ses her:

http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Miljo%20natur%20og%20energi/2013%20august%20Klimaeffektivitet%20i%20landbruget%20-%20endelig.ashx

Yderligere kommentarer:

Viceformand Lars Hvidtfeldt kan nås gennem pressekonsulent Rasmus Holm Thomsen 6126-6701 / rht@lf.dk