

Flere studerende får adgang til erhvervslivet
Et stigende antal unge har ikke lyst til at binde sig til fem års teoretisk undervisning med udsigt til arbejdsløshed. De ved, at frem til 2020 skal der skabes 150.000 nye job i det private og kun 10.000 nye job i det offentlige.
Erhvervsakademierne kobler håndværk og universitet, og siden 2010 har der været en stigning i ansøgninger på 77 procent.
En af dem der får mulighed for at arbejde sammen med erhvervslivet under sin uddannelse er Mai Witt Gad Johansen. Hun har netop fået af vide, at hun er optaget på KEA på overbygningen Sustainable Purchasing og skal begynde til september.
”Jeg er oprindeligt uddannet beklædningsdesigner, men jeg syntes, jeg manglede hele forretningsdelen bag designdelen, så derfor valgte jeg at læse Sourcing på Designteknologuddannelsen på KEA. Nu tager jeg overbygningen, og jeg synes det er fedt, at når vi for eksempel laver en leverandørhåndbog, så er det til en rigtig kunde i stedet for opdigtede opgaver. At arbejde sammen med rigtige virksomheder og den lange praktik gør, at jeg føler mig meget bedre rustet til virkeligheden efter studiet.”
Og det er en af grundene til, at Dansk Industri er glad for at flere vælger erhvervsakademierne:
”Erhvervsakademierne har kompetencerne til at oversætte fra teori til praksis og levere kompetent arbejdskraft. Så der er i høj grad brug for unge med en erhvervsakademisk uddannelse, og vi kan jo også se, at de fleste af dem får job bagefter,” siger Lars B. Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.
Rekordoptag
KEA modtog 30 procent flere ansøgninger i år i og øger altså optaget med 7 procent. Optaget på de internationale uddannelser er steget 14 procent.
”KEAs ansøgertal i år er imponerende. Det tolker jeg som en stor interesse hos de unge for at tage en uddannelse, der er målrettet erhvervslivet, og det betyder, at vi kun får de absolut stærkeste ansøgere ind. Det giver et endnu højere fagligt niveau og øger attraktionen ved at studere på KEA,” siger rektor Ingo Østerskov.
Og rekordoptaget er ikke kun godt for KEA, det er også godt for erhvervslivet:
”Om nogle år vil virksomhederne kunne vælge mellem endnu flere topkvalificerede ansøgere – med en uddannelse fra KEA. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være til stor værdi for samfundet, fordi vi kan give de studerende stærke faglige kompetencer, innovativ tænkning og et stærkt erhvervsorienteret blik.”
Fakta
- KEA sætter optagsrekord og øger optaget med 7 procent
- Optaget på de internationale uddannelser er steget med 14 procent
- Uddannelser på PBA-niveau er steget med 17 procent
- De to største stigninger er sket på produktionsteknolog med 95 procent og PBA Web med 92 procent
- I år modtog KEA 30 procent flere ansøgninger i forhold til sidste år
- Siden 2010 har de danske erhvervsakademier oplevet en stigning i ansøgninger på 77 procent
- I år var erhvervsakademierne dem der modtog flest 1.prioritetsansøgninger af alle uddannelser i Danmark
Kontakter
Ingo Østerskov, rektor på KEA: 40 10 89 10 ingo@kea.dk
Mai Witt Gad Johansen, studerende på KEA: 22 76 46 15 maiwitt@hotmail.com
Links
Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi
Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ny uddannelse får overvældende debut30.7.2014 00:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsen til byggekoordinator har fået overraskende mange ansøgere. Københavns Erhvervsakademi overvejer nu at starte to spor på den populære uddannelse, der skal sikre byggerier af høj kvalitet leveret til tiden.
Øger ikke optaget trods skyhøje ansøgertal30.7.2014 00:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Datamatikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi har haft en stigning i ansøgertallet på 22 procent (dansk) og 30 procent (international). Men KEA øger ikke optaget tilsvarende – en beslutning, der bunder i kvalitet. Og bundesliga-hår.
Milepæl for KEAs optag30.7.2014 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Erhvervsakademi øger optaget med 3 procent i forhold til sidste år. Den beskedne stigning bunder i et ønske om at bevare det høje kvalitetsniveau og høje beskæftigelse blandt dimittenderne.
KEA indgår nyt partnerskab i Brasilien2.12.2013 11:33:23 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem KEA og den brasilianske uddannelsesinstitution Senac er netop indgået i Sao Paolo. Det betyder øget globalt udsyn til gavn for KEA’s studerende og undervisere.
KEA ansætter fem topchefer12.9.2013 11:35:48 CEST | Pressemeddelelse
KEA omstrukturerer ledelsen. Der er ansat fem programchefer, som sammen med direktionen skal stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem erhvervslivet og KEAs uddannelser.